Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 3die Pris
Forfatter: F. C. Lassen
År: 1912
Forlag: Dansk Brygmester-Forening
Sted: København
Sider: 40
UDK: 663.4
„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
nødvendigt, at Produktet i og for sig er godt, men Brygge-
riet maa ogsaa være saa praktisk indrettet, at alt unødven-
digt Arbejde og Svind undgaas. Man vil derigennem opnaa
et større Udbytte og staa bedre rustet i Kampen, som Kon-
kurrencen skaber.
01 er, som bekendt, en gæret Drik, fremstillet af Vand,
Byg-Malt, Humle og Gær; jeg nævner her Raaprodukterne i
den Rækkefølge, de anvendes, og skal begynde med Vandet.
Vand — H. O, det almindelige Vand, som benyttes i
Driften, er aldrig, ligegyldig hvorfra det end tages, rent;i
sit Kredsløb, ved Fordampning fra Jordens Overflade, til
det kommer igen som Regn, Sne m. m., optager det en
Mængde Partikler fra Luften, og naar det siver gennem
Jorden, dels som Tilløb til Overfladevand, dels som Grund-
vand, hvor det synker ned gennem Jordens forskellige Lag,
optager det, alt efter Jordens Beskaffenhed forskellige, op-
løselige Dele, der har stor Betydning for Vandets Anven-
delse. Jordens Overflade bestaar jo, som bekendt, hoved-
sagelig af Kiselsyre, Silikater og Dobbeltsilikater (Alumi-
nium, Jærn, Calcium, Magnium og Alkalimetaller), af Kar-
bonater (Calcium, Magnium, Jærn), af Sulfater, Chlorider,
Fosfater, Nitrater og enkelte andre Forbindelser. Af alle
disse Stoffer optager Vand større eller mindre Mængder alt
efter Jordens Beskaffenhed, Tiden det tager at passere den,
Temperatur, Tryk og af de Stoffer, Vandet mulig har opta-
get. Det Vand, der mest anvendes i Bryggerier, er Brønd-
og Kildevand; efter Mængden af optagne Salte skelner man
mellem haardt og blødt Vand. Naar et Bryggeri har Vand,
der er middelmaadigt haardt, fri for organiske Substanser,
Skimmelsporer, Forraadnelsesbakterier, Jærn og Soda, og
viser sig neutralt overfor Lakmuspapir, da kan Brygmeste-
ren gaa i Gang med at malte og brygge og være sikker paa,
ikke at faa Vanskeligheder fra den Kant. Havde der været
Jærn tilstede, vilde han allerede i Malteriet faa Ubehage-
ligheder, idet Malten vilde blive graa, i Bryghuset levere
mørkt 01, idet Jærnet med Humlens Garvesyre danner gar-
vesurt Jærn, der i ringe Mængder giver daarlig Lugt, i større
Mængder blækagtig Smag. Jærnet kan fjærnes ved Op-