ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
5 i Roden. Det vil bemærkes, at der nederst til højre paa Skeden findes et lille Fremspring. Dette er Kimen til det nye Haar og er ganske analog med den Knop paa Over- huden, som ovenfor er beskrevet som den oprindelige Kim til Haaret. Ved d2 er den samme Proces vist videre frem- skredet, det unge Haar er allerede dannet og voxer op igjennem den gamle Skede. Ved d3 er Processen fuldendt, Det gamle Haar er faldet ud, og det nye har indtaget dets Plads. Haaret selv er bedækket med et Lag taglagte Skæl af uregelmæssig Form. Dette bevirker, at Haaret, set under Mikroskopet, faaer en savtakket Kontur, der er stærkest ud- viklet ved Uld. Indenfor disse Skæl, der kaldes for Haarets »Cuticula«, er der en traadet Substans, som danner det egentlige Haar-Legeme; og undertiden men ikke altid er der inderst inde en central Marv, der som oftest i Virke- ligheden er gjennemsigtig men under Mikroskopet viser sig mørk og ugjennemsigtig paa Grund af den indesluttede Lufts optiske Virkning. Naar Haaret bliver kogt eller i længere Tid udblødt i Vand, Alkohol eller Terpentin, blive de luftfyldte Celler lidt efter lidt gjennemtrængt med Vædske og vise sig da gjennemsigtige. Den traadede Del af Haaret bestaar af lange ten- formede Celler, der indeholde det Farvestof, som giver Haaret sin Farve. Haarene af Dyr af Hjorteslægten afvige fra de fleste andre Dyrs ved næsten helt igjennem at være dannede af mangekantede Celler, som i hvide Haar sæd- vanligvis er fyldte med Luft. I den nederste Ende har Haaret en løgformig Udvidelse, som er hul og sidder fast paa en Tap, der springer frem fra Læderhuden ; denne kaldes Haarpapillen. Den er forsynet med Blodkar og Nerver og skaffer Haaret den nødvendige Næring. Haarroden bestaar af runde bløde Celler, som hurtig formere sig; efterhaanden som de voxe, presses de op gjennem Haarskeden, idet de blive aflange og haarde og danne det egentlige Haar. I mørke Haar er baade Cellerne i selve Haarene og de i Skederne stærkt farvede, og særlig har Roden en udpræget mørk Farve. Naar Haarene er bleven fjernede ved Kalk- ning eller Smutning, blive de oprindelig mørkfarvede Dele af Huden Ved at være mørke paa Grund af Haarskedernes farvede Celler, og det deri indeholdte Farvestof kan kun fuldstændig bortskaffes ved Pyren. Cellerne paa Ydersiden af Haarroden, der er vist ved f i Fig. 2, bevæge sig opad,