Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
i Roden. Det vil bemærkes, at der nederst til højre paa
Skeden findes et lille Fremspring. Dette er Kimen til det
nye Haar og er ganske analog med den Knop paa Over-
huden, som ovenfor er beskrevet som den oprindelige Kim
til Haaret. Ved d2 er den samme Proces vist videre frem-
skredet, det unge Haar er allerede dannet og voxer op
igjennem den gamle Skede. Ved d3 er Processen fuldendt,
Det gamle Haar er faldet ud, og det nye har indtaget dets
Plads.
Haaret selv er bedækket med et Lag taglagte Skæl af
uregelmæssig Form. Dette bevirker, at Haaret, set under
Mikroskopet, faaer en savtakket Kontur, der er stærkest ud-
viklet ved Uld. Indenfor disse Skæl, der kaldes for Haarets
»Cuticula«, er der en traadet Substans, som danner det
egentlige Haar-Legeme; og undertiden men ikke altid er
der inderst inde en central Marv, der som oftest i Virke-
ligheden er gjennemsigtig men under Mikroskopet viser sig
mørk og ugjennemsigtig paa Grund af den indesluttede
Lufts optiske Virkning. Naar Haaret bliver kogt eller i
længere Tid udblødt i Vand, Alkohol eller Terpentin,
blive de luftfyldte Celler lidt efter lidt gjennemtrængt med
Vædske og vise sig da gjennemsigtige.
Den traadede Del af Haaret bestaar af lange ten-
formede Celler, der indeholde det Farvestof, som giver
Haaret sin Farve. Haarene af Dyr af Hjorteslægten afvige
fra de fleste andre Dyrs ved næsten helt igjennem at være
dannede af mangekantede Celler, som i hvide Haar sæd-
vanligvis er fyldte med Luft. I den nederste Ende har
Haaret en løgformig Udvidelse, som er hul og sidder fast
paa en Tap, der springer frem fra Læderhuden ; denne kaldes
Haarpapillen. Den er forsynet med Blodkar og Nerver og
skaffer Haaret den nødvendige Næring. Haarroden bestaar
af runde bløde Celler, som hurtig formere sig; efterhaanden
som de voxe, presses de op gjennem Haarskeden, idet de
blive aflange og haarde og danne det egentlige Haar. I
mørke Haar er baade Cellerne i selve Haarene og de i
Skederne stærkt farvede, og særlig har Roden en udpræget
mørk Farve. Naar Haarene er bleven fjernede ved Kalk-
ning eller Smutning, blive de oprindelig mørkfarvede Dele
af Huden Ved at være mørke paa Grund af Haarskedernes
farvede Celler, og det deri indeholdte Farvestof kan kun
fuldstændig bortskaffes ved Pyren. Cellerne paa Ydersiden
af Haarroden, der er vist ved f i Fig. 2, bevæge sig opad,