ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
io5 Maskiner. Den almindeligste Maskine hertil er et Hammer- valkeværk (paa tysk »Kurbelwalke«), der bestaar af et Kar af en ejendommelig Form af Træ eller Metal, som bærer et Stativ, hvori 2 svære Valkehammere er ophængte. Disse dreje sig om et Punkt ovenover Karret, medens deres Hoveder bevæge sig langs med Karrets Bund, der har Form som et Stykke af en Cylinderflade. Bevægelsen iværksattes paa ældre Maskiner ved Hjælp af et Hjul, som drejede sig imellem Forlængelserne af Hammerskafterne og ved Knaster paa dets Sideflader skiftevis hævede disse et lille Stykke op, hvorpaa Hamrene faldt ved deres egen Vægt. Herved fremkommer der naturligvis en meget stærk Rystelse, og Karret som stadig modtager alle Hammer- slagene, maa være overordenlig solidt bygget, naar det skal kunne holde i Længden. Disse Ulemper er und- gaaede ved de nyere Val- keværker, som forfær- diges af H. R. Gläser i Wien, (se Annoncen bag i Bogen) og hvoraf Fig. 6 viser en Afbilding. Her bevæges Hamrene ved Trækstænger, der gaa hen til en dobbelt Krumtap paa Maskinaxlen, söm tillige for at sikre en jævn og rolig Gang er forsynet med et Svinghjul. Hvad enten nu Bevægelsen i- værksættes paa den ene eller anden Maade, be- væge de to Hamre sig skiftevis ind imod Karrets Sideflade og bearbejde derved de i Karret anbragte Huder; ved den Form, som Karret og Hammerhovederne have, tvinges den Pakke, Huderne danne, til stadig at dreje sig rundt, hvorved alle Dele blive ligelig be- arbejdede. Hvorvidt dette foregaar fuldstændig regelmæsig, er afhængig af Antallet af de Huder, der valkes paa én Gang, hvorfor dette bør være saa temmelig konstant, naturligvis for- skjelligt efter Valkeværkets Størrelse og Hudernes Førelse. De skulle ikke bringes i alle paa en Gang men én ad Gangen, efterhaanden som de komme til at indgaa i det regelmæ- sige Arbejde. Valkningen, som foregaar under stadig Til-