Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
io5
Maskiner. Den almindeligste Maskine hertil er et Hammer-
valkeværk (paa tysk »Kurbelwalke«), der bestaar af et Kar
af en ejendommelig Form af Træ eller Metal, som bærer
et Stativ, hvori 2 svære Valkehammere er ophængte.
Disse dreje sig om et Punkt ovenover Karret, medens
deres Hoveder bevæge sig langs med Karrets Bund, der
har Form som et Stykke af en Cylinderflade. Bevægelsen
iværksattes paa ældre Maskiner ved Hjælp af et Hjul, som
drejede sig imellem Forlængelserne af Hammerskafterne og
ved Knaster paa dets Sideflader skiftevis hævede disse et
lille Stykke op, hvorpaa Hamrene faldt ved deres egen
Vægt. Herved fremkommer der naturligvis en meget stærk
Rystelse, og Karret som stadig modtager alle Hammer-
slagene, maa være overordenlig solidt bygget, naar det
skal kunne holde i Længden. Disse Ulemper er und-
gaaede ved de nyere Val-
keværker, som forfær-
diges af H. R. Gläser i
Wien, (se Annoncen bag
i Bogen) og hvoraf Fig. 6
viser en Afbilding. Her
bevæges Hamrene ved
Trækstænger, der gaa hen
til en dobbelt Krumtap
paa Maskinaxlen, söm
tillige for at sikre en jævn
og rolig Gang er forsynet
med et Svinghjul. Hvad
enten nu Bevægelsen i-
værksættes paa den ene
eller anden Maade, be-
væge de to Hamre sig
skiftevis ind imod Karrets Sideflade og bearbejde derved de
i Karret anbragte Huder; ved den Form, som Karret og
Hammerhovederne have, tvinges den Pakke, Huderne danne,
til stadig at dreje sig rundt, hvorved alle Dele blive ligelig be-
arbejdede. Hvorvidt dette foregaar fuldstændig regelmæsig,
er afhængig af Antallet af de Huder, der valkes paa én Gang,
hvorfor dette bør være saa temmelig konstant, naturligvis for-
skjelligt efter Valkeværkets Størrelse og Hudernes Førelse.
De skulle ikke bringes i alle paa en Gang men én ad Gangen,
efterhaanden som de komme til at indgaa i det regelmæ-
sige Arbejde. Valkningen, som foregaar under stadig Til-