Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7tle Kapitel.
Underlæder IL — Garvematerialer.
Før vi gaa over til Beskrivelsen af selve Garvningen,
vil det være passende at sige et Par Ord om nogle af de
vigtigste Garvematerialer, som anvendes til Underlæders-
garvningen, og om Maaden, hvorpaa de forberedes til Bru-
gen i Garveriet. Enkelthederne om deres Natur, Oprindelse
og kemiske Bestanddele vil findes i 2det og 3die Kapitel.
Det her til Lands almindeligst anvendte Garvestof er
Egebarken, og det vil derfor være af Interesse at høre,
hvorledes en Autoritet som Procter udtaler sig om dette.
Hans Dom lyder saaledes:
»Egebarken er et af de ældste Garvematerialer, og
det hermed garvede Læder ansés endnu for at være det
bedste til mange Formaal. Til Underlædersgarvning gjør
imidlertid dens ringe Garvestofindhold (8 12 pCt.), dens
langsomme Virkning og det ringe Vægtudbytte, som den
giver, det uøkonomisk at anvende den alene undtagen til
de allerfineste Sorter. Den lader sig dog med Held an-
vende i Blanding med stærkere og forholdsvis billigere
Materialer, som f. Ex. Valonea.«
Denne Udtalelse fra et engelsk Synspunkt vil maaske
forbavse mangen en dansk Garver, men man maa betænke,
hvor stort et Vægtudbytte de engelske Garvere opnaa, og
paa hvort kort Tid de garve deres Læder færdigt, saaledes
at de altsaa med et mindre Anlæg kunne levere en be-
tydelig større aarlig Produktion, hvilket naturligvis ogsaa
forringer Omkostningerne ved Læderets hremstilling, saa
det er i Virkeligheden ikke saa underligt, at den rene
Egebarkgarvning sét fra et engelsk Standpunkt maa ansés
for . en altfor bekostelig Fremgangsmaade.