Garveriet
En Haandbog For Garvere

132 tionsbatteriet, indeholder en stor Mængde meste af denne kan man imidlertid pr Fig. 17. men ogsaa paa Siderne. Dette Ildsted gjør det muligt, udelukkende .at anvende vaad Bark til Brændsel, en Op- gave, som man har forsøgt at løse paa flere forskjellige Steder og med større eller mindre Held. Det er jo øjen- synligt,“’at man kan spare overmaade meget ved at anvende den brugte Bark som Brændsel, idet denne ikke alene er et Brændmateriale, som Garverne har gratis, men det er, naar.’ det ikke anvendes paa denne Maade, et Materiale, som det ofte er besværligt at blive af med. Den eneste Vanskelighed, som det frembyder som Brændmateriale, er, at det,'l naar det kommer lige fra Siekarrene eller Extrak- Fugtighed. Det esse ud ved An- vendelse af de saakaldte Bark- presser, hvor Barken passerer mellem riflede Valser, der presse Vædsken ud af den. Naar Bar- ken paa denne Maade er befriet for en Del af sin Fugtighed, kan man strax fyre med den, énten som den er, eller f. Ex. blandet med noget Kul- afharpning, naar blot Indfyringen skér paa en saadan Maade, at den fugtige Bark faar Lov at ligge paa Ristens forreste Del og dér først tørres af den Luftstrøm, som suges ind og forbrænder den tørrede og delvis forkullede Bark, der ligger inderst paa Risten. Det, som det v ed et saadant Brændsel som vaad Bark først og fremmest kommer an paa, er naturligvis stærk Træk og et stort Ristareal. Det er noget vanskeligt at opnaa disse to B etingelser i tilstrækkelig høj Grad ved den almindelige cor niske Dampkjedel, men i værste Tilfælde kan man fremk aide kunstigt Træk med en Dampstraale- blæser under Risten, hvilket imidlertid kun kan betragtes