ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
146 sig °g saa at s'ge finde sig til rette i deres forandrede Stil- linger, og samtidig maa man udvaske Huderne for den Svovlsyre, der hænger ved dem, og, hvis den fik Lov til at blive i dem, vilde vedblive at fortsætte sin Virkning. Begge Dele opnaaes ved at bringe Huderne i Vandfarven, en Beholder med Vand, hvori der kommes en å to Kurve grovt malet Egebark eller bedre Birkebark, hovedsagelig for at holde de enkelte Huder adskilte og tilvejebringe Mel- lemrum, hvorigjennem Vandet kan cirkulere og udvaske Svovlsyren. Om nogen videre Optagelse af Garvestof fra Barken er der her ikke Tale. Her forblive Huderne saa i i å 2 Dage, indtil de skulle forstrøes. Den egenlige Garvning foregaar nu i Gruberne, hvor Huderne ved denne Methode altid forstrøes, d. v. s. de ned- lægges fladt i Gruberne afvexlende med et Lag Bark imel- lem, samtidig med at Gruben fyldes med Bry. Her fore- gaar da Garvningen paa den Maade, at den svage Bry op- løser Garvestof af Barken, som derpaa ved Endosmose fra Bryen trænger ind i Huden. Da Barkens Garvestof imid- lertid ikke ligger udenpaa denne, men derimod er indlejret i dens Celler, og da Malingen af Barken altid er og nød- vendigvis maa være saa grov, at kun et ganske lille Min- dretal af de garvestoffyldte Celler er bleven sønderrevne ved denne, vil Opløsningen af Garvestoffet ogsaa hovedsa- gelig foregaa ved Endosmose, efter at først den ringe Mængde Garvestof, der har været indeholdt i de sønder- revne Celler og derfor efter Malingen ligger løst udenpaa Barken, er opløst. Bryen vil altsaa trænge ind i den tøre Barks luftfyldte Celler, og ved at opløse deres Indhold af Garvestof fylde dem med en stærk Opløsning af Garvestof, medens der udenfor dem i den omgivende Bry befinder sig en svagere Garvestofopløsning, og imellem disse to Væd- sker foregaar nu den endosmotiske Virkning. Den er i Begyndelsen nogenlunde livlig, men naar Opløsningen uden- for har naaet en vis Styrke, bliver Virkningen saa svag, at den næppe en Gang er til at paavise, og Bryen vil der- efter tilsyneladende ikke blive stærkere eller opløse mere Garvestof, uagtet der er Garvestof nok inde i Barken. — Hvis man forsøger at helde en saadan Bry paa noget frisk Bark, vil man ganske vist iagttage en Forøgelse at Bryens Styrke, men dette hidrører kun fra, at den opløser det Garvestof, som ved Malingen er kommen til at ligge uden paa Barken. — Først naar der af Huden er optaget en