Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
man ogsaa her til Lands, om end i meget ringere Omfang
anvendt de øvrige i forrige Kapitel omtalte til Underlæders-
garvning passende Materialer, særlig Dividivi og tildels
Myr o b a lane r. Om disses Anvendelse gjælder i det væ-
senlige det samme som om Anvendelsen af Valonea, hvor-
for der ikke synes at være Anledning til at behandle dem
udførligere her. Derimod kunde der snarere være Grund
til en mere indgaaende Omtale af vore indenlandske Garve-
materialer, G r a n b a r k, B i r k e b a r k, Pi le bark o. s. v.
især Granbark, thi selv om disse Materialer hidtil ikke har
været benyttede i nogen særlig udstrakt Maalestok, er der
dog Grund til at vente, at de ville have nogen Fremtid
for sig.
Hvad G ran barken angaar, er der endnu ikke her-
hjemme udført saadanne Garveforsøg med dens Anvendelse
i Underlædersgarvningen, at der heraf kan drages særlige
Slutninger, og jeg maa derfor holde mig til, hvad der for-
lyder andetsteds fra. Det, der ved Garvningen med Gran-
bark volder størst Vanskelighed, er dels den Omstændighed,
at den endnu vanskeligere end Egebarken lader sig extra-
here med koldt Vand, dels, at den indeholder et rødligt
Farvestof, som, foruden at det giver Læderet en anden
Farvetone end det egebarkgarvede, tillige har den uheldige
Egenskab, at det nok virker garvende men ikke er i Stand
til saaledes som det egenlige Garvestof at fixere Svelningen,
hvilket har til Følge, at naar man bringer raa Huder i en
frisk af Granbark tilberedt Bry, ville disse begjærlig optage
Farvestoffet, men senere naar de komme i garvestofrig og
syrefattig Bry, falde sammen og give et daarligt Vægt-
udbytte. For at undgaa denne Ulempe, maa man til de
friske Huder kun benytte en saadän Bry, som er befriet
for dette ubehagelige Farvestof ved først at have været
benyttet til Huder, der i Forvejen var angarvede saa vidt,
at Svelningen var nogenlunde fixeret; paa detteStandpunkt
gjør Farvestoffet nemlig ingen synderlig Skade. En Maade
hvorpaa dette lader sig gjøre, har Eitner beskrevet i et
Forslag til en rationel Fremstillingsmaade af den østrigske
Underlæder-Specialitet, som benævnes »Ficlitenterzen«, hvor-
ved dog bør bemærkes, at hvor Methodens særlige For-
maal, at det fremstillede Læder saa nøje som mulig skal
ligne de efter en ældre mindre rationel Fremgangsmaade
garvede »Fichtenterzen«, ikke spiller nogen særlig Rolle,
vil den paa flere Punkter kunne simplificeres. Saaledes