ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
152 man ogsaa her til Lands, om end i meget ringere Omfang anvendt de øvrige i forrige Kapitel omtalte til Underlæders- garvning passende Materialer, særlig Dividivi og tildels Myr o b a lane r. Om disses Anvendelse gjælder i det væ- senlige det samme som om Anvendelsen af Valonea, hvor- for der ikke synes at være Anledning til at behandle dem udførligere her. Derimod kunde der snarere være Grund til en mere indgaaende Omtale af vore indenlandske Garve- materialer, G r a n b a r k, B i r k e b a r k, Pi le bark o. s. v. især Granbark, thi selv om disse Materialer hidtil ikke har været benyttede i nogen særlig udstrakt Maalestok, er der dog Grund til at vente, at de ville have nogen Fremtid for sig. Hvad G ran barken angaar, er der endnu ikke her- hjemme udført saadanne Garveforsøg med dens Anvendelse i Underlædersgarvningen, at der heraf kan drages særlige Slutninger, og jeg maa derfor holde mig til, hvad der for- lyder andetsteds fra. Det, der ved Garvningen med Gran- bark volder størst Vanskelighed, er dels den Omstændighed, at den endnu vanskeligere end Egebarken lader sig extra- here med koldt Vand, dels, at den indeholder et rødligt Farvestof, som, foruden at det giver Læderet en anden Farvetone end det egebarkgarvede, tillige har den uheldige Egenskab, at det nok virker garvende men ikke er i Stand til saaledes som det egenlige Garvestof at fixere Svelningen, hvilket har til Følge, at naar man bringer raa Huder i en frisk af Granbark tilberedt Bry, ville disse begjærlig optage Farvestoffet, men senere naar de komme i garvestofrig og syrefattig Bry, falde sammen og give et daarligt Vægt- udbytte. For at undgaa denne Ulempe, maa man til de friske Huder kun benytte en saadän Bry, som er befriet for dette ubehagelige Farvestof ved først at have været benyttet til Huder, der i Forvejen var angarvede saa vidt, at Svelningen var nogenlunde fixeret; paa detteStandpunkt gjør Farvestoffet nemlig ingen synderlig Skade. En Maade hvorpaa dette lader sig gjøre, har Eitner beskrevet i et Forslag til en rationel Fremstillingsmaade af den østrigske Underlæder-Specialitet, som benævnes »Ficlitenterzen«, hvor- ved dog bør bemærkes, at hvor Methodens særlige For- maal, at det fremstillede Læder saa nøje som mulig skal ligne de efter en ældre mindre rationel Fremgangsmaade garvede »Fichtenterzen«, ikke spiller nogen særlig Rolle, vil den paa flere Punkter kunne simplificeres. Saaledes