Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
O\
o •
parten af denne Vægtfylde forøgelse stammer imidlertid fra
Kalksalte, Gallussyre og andre for Garvningen værdiløse
Stoffer. Procter angiver, at i hans Garveri Lowlight
holdes den Bry, der udtømmes af Farverne, konstant paa
12° E. og indeholder under o,2 pCt. Garvestof efter Lo-
wenthal, medens Mængden af Gallusyre og lignende Stoffer
naar til o,6 å O,? pCt. Dersom Garvematerialet, hvoraf
Extrakten tilberedes, er ren Bark, bør man holde Styrken
noget lavere, og noget maa det afhænge af, om man lader
Bryen med alle dens Forureninger løbe tilbage paa
Extraktionskarrene, eller om man benytter Vand til Ex-
traktionen, hvorved, man selvfølgelig faar renere Væd-
sker at arbejde med. I alle Tilfælde maa man i England,
hvor man kalker Saalelædershuderne og lader disse komme
i harverne med en Del af deres Kalk i sig, have tilstræk-
kelig Syre i Bryen til at neutralisere Kalken, ellers vil man
faa en daarlig Farve paa Læderet, der enten først viser
sig under Tørringen, eller ogsaa under selve Garvningen;
hvis man ikke bruger Mineralsyrer til at svelle med, maa
der naturligvis, ifølge det ovenfor udviklede være betydelig
mere fri Syre i Bryen. Den nys nævnte Fare for ikke at
faa Kalken neutraliseret viser sig ved, at Huderne efter at
være bragt i Farverne antage en citrongul Farve særlig paa
saadanne Steder hvor de have været ufuldstændig udsatte
for Bryens Indvirkning; man maa sørge for at fjærne Faren
i Tide, enten ved at rense Huderne mere omhyggelig,
førend de komme i Farverne, eller ved at tilsætte Syre
(Eddikesyre, Saltsyre eller Svovlsyre) til Bryen. Men hvis
man benytter det sidste Middel, maa man tage sig i Agt
for ikke at tilsætte for meget, og man maa bruge Syre,
der er fri for Jern. Der er i England taget Patent paa
Anvendelse af Svovlsyrling til dette Formaal, da det skal
være i Besiddelse af visse Fordele. Ifølge Procter give
svovlsyrlede Salte en rosen- eller purpurrød Farve selv med
et meget fortyndet Udtræk af Valonea, men dersom Læ-
deret skulde antage nogen Farve heraf, vil den sandsyn-
ligvis forsvinde under Garvningens videre Forløb. For
øvrigt kan Vanskeligheden afhjælpes enten ved en Foran-
dring i Arbejdsmaaden, saaledes at man bringer mere sur
Bry i Drivfarverne, eller ved at bruge større Mængder af
saadanne Materialer, som ved Gjæring kunne danne Eddi-
kesyre, som f. Ex. Myrobalaner. Et Særkjende for den
engelske Garvemethode er, at Huderne kun i kort Tid