ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
O\ o • parten af denne Vægtfylde forøgelse stammer imidlertid fra Kalksalte, Gallussyre og andre for Garvningen værdiløse Stoffer. Procter angiver, at i hans Garveri Lowlight holdes den Bry, der udtømmes af Farverne, konstant paa 12° E. og indeholder under o,2 pCt. Garvestof efter Lo- wenthal, medens Mængden af Gallusyre og lignende Stoffer naar til o,6 å O,? pCt. Dersom Garvematerialet, hvoraf Extrakten tilberedes, er ren Bark, bør man holde Styrken noget lavere, og noget maa det afhænge af, om man lader Bryen med alle dens Forureninger løbe tilbage paa Extraktionskarrene, eller om man benytter Vand til Ex- traktionen, hvorved, man selvfølgelig faar renere Væd- sker at arbejde med. I alle Tilfælde maa man i England, hvor man kalker Saalelædershuderne og lader disse komme i harverne med en Del af deres Kalk i sig, have tilstræk- kelig Syre i Bryen til at neutralisere Kalken, ellers vil man faa en daarlig Farve paa Læderet, der enten først viser sig under Tørringen, eller ogsaa under selve Garvningen; hvis man ikke bruger Mineralsyrer til at svelle med, maa der naturligvis, ifølge det ovenfor udviklede være betydelig mere fri Syre i Bryen. Den nys nævnte Fare for ikke at faa Kalken neutraliseret viser sig ved, at Huderne efter at være bragt i Farverne antage en citrongul Farve særlig paa saadanne Steder hvor de have været ufuldstændig udsatte for Bryens Indvirkning; man maa sørge for at fjærne Faren i Tide, enten ved at rense Huderne mere omhyggelig, førend de komme i Farverne, eller ved at tilsætte Syre (Eddikesyre, Saltsyre eller Svovlsyre) til Bryen. Men hvis man benytter det sidste Middel, maa man tage sig i Agt for ikke at tilsætte for meget, og man maa bruge Syre, der er fri for Jern. Der er i England taget Patent paa Anvendelse af Svovlsyrling til dette Formaal, da det skal være i Besiddelse af visse Fordele. Ifølge Procter give svovlsyrlede Salte en rosen- eller purpurrød Farve selv med et meget fortyndet Udtræk af Valonea, men dersom Læ- deret skulde antage nogen Farve heraf, vil den sandsyn- ligvis forsvinde under Garvningens videre Forløb. For øvrigt kan Vanskeligheden afhjælpes enten ved en Foran- dring i Arbejdsmaaden, saaledes at man bringer mere sur Bry i Drivfarverne, eller ved at bruge større Mængder af saadanne Materialer, som ved Gjæring kunne danne Eddi- kesyre, som f. Ex. Myrobalaner. Et Særkjende for den engelske Garvemethode er, at Huderne kun i kort Tid