Garveriet
En Haandbog For Garvere

166 I Amerika anvendes i Almindelighed ogsaa opvarmet Bry, og män er der ikke bange for at gaa op til en Styrke af indtil 120° E., men om de herved anvendte Fremgangs- maader har jeg ikke kunnet bringe noget yderligere i Er- faring, og de have næppe heller stor Interesse for danske Garvere, da disse dog næppe i nogen synderlig nær Fremtid ville drive Garvningen med Extrakter til en saadan Yderlighed. Efterarbejderne efter Garvningen bestaa her til Lands for Underlæders Vedkommende kun af Tørring paa dertil indrettede Tørrestuer og »Rulning« eller Valsning med en stærkt belastet Messingvalse paa et fast Underlag. Sædvanlig- vis foregaar denne Rulning ved Haandkraft, idet man for at skyde Læderet ind under Valsen, ved en Vægtstangs- mekanisme, der sættes i Virksomhed ved et Traad, kan løfte Valsen lidt op over Underlaget. Somme Steder an- vendes ogsaa Maskinkraft hertil. Paa mange Steder i Ud- landet derimod faar Underlæderet en betydelig omstænde- ligere Efterbehandling, idet man dels giver det en »Appretur«, som tilsigter at give det et smukkere Udseende, dels og fornemligst giver det en kraftig mekanisk Bearbejdning (Udstødning) med særlige Maskiner, allerede i vaad Tilstand. Saaledes er den i England almindelig anvendte Methode følgende; Efter at Huderne ere bievne behandlede som nys omtalt (sé ovenfor), blive de ofte smurt ganske let med Tran paa Narven og bringes derefter paa Tørrestuerne, hvor de ophænges, til de ere omtrent halvt tørre. De lægges derefter i Bunker paa Gulvet og overdækkes, indtil de tage Varme og og »svede« lidt, hvad der letter den paafølgende Operation, »Udstødningen«. Denne udføres ved at lægge Huden over en vandret Bom eller Buk og skrabe dens Overflade med et trekantet Jern (Fig. 9. D.), som har en jevn, taalelig skarp Æg og benyttes saaledes, at det strækker og glatter Narven uden at bryde Hul paa den; samtidig fjærner det en stor Del af det tidligere om- talte hvide Overtræk, som kaldes »Blomst«. Simplere Læder- sorter stødes ofte ud paa en Maskine, der er konstrueret af Priestman fra Preston Brook (Fig. 21); men den