Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
Huderne ere haarede. Hvor Pladsen ikke tillader dette,
staar man sig ved efterhaanden at kaste de haarede Huder
tilbage i Kalken.
Efter Afhaaringen tages fat paa Skavningen, hvilket Ud-
tryk her benyttes som en Fællesbetegnelse for baade Skæ-
ring og Skavning, idet de kraftigere Dele af Huden skæres,
de tyndere skaves. Hertil udfordres 2 vigtige Ting, et godt
Skærejern eller Degen og en vel afhøvlet og glat Skavebom.
Denne bliver bedst, naar man belægger den afhøvlede Bom
med en Zinkplade; en saadan Plade koster ikke meget og
kan ligge i mange Aar Er dette i Orden, tages Huden
fra Vandkarret op paa Bommen og skæres. Hvor der ikke
haves Spaltemaskine, hvorom senere, kan man ogsaa kalk-
false Huden i Kærnen og skave Resten. Kalkfalsen er sikrere
at bruge end Skærejern og Degen, og det affalsede har
mere Værdi som Limlæder end ved Farvefalsningen efter
første Farve. Er Huden færdig fra Bommen, kastes den
tilbage i Vandet eller, i Tilfælde af Mangel paa Plads der,
lægges den i Ryg paa Gulvet med Kjødsiden udefter.
Hvorfor det meget Vand, kan man spørge?
Sagen er, at særlig efter Afhaaringen er Kalken i Huden
meget modtagelig for Luftens Kulsyre, og der dannes kulsur
Kalk i Hudens Porer, hvis man ikke saa meget som mulig
beskytter Huden mod Luftens Indvirkning, thi nu beskytter
Haarlaget ikke mere imod denne. Kulsur Kalk har den
Egenskab at være meget lidt opløselig i Vand, og naar nu
denne uopløselige Kalkforbindelse fylder Narvporerne, for-
hindrer og vanskeliggjør den Pyrens Indvirkning paa de
indre Dele, det tager længere Tid at befri Huden særlig
Narven for Kalken, og uden dette kan man aldrig opnaa
en zart, fin og blød Narv, som ikke springer. Den kulsure
Kalk ytrer sig ved at gjøre Narven ru, og kommer man
en kalket Hud i rent Vand, vil man se, at den næsten
øjeblikkelig bliver ru; det viser altsaa den samme Virkning
paa Huden som Luften. Ogsaa her er det Kulsyren, som
indeholdes i Vandet, der gaar i Forbindelse med Kalken,
bor at forhindre dette er det, at man kommer Kalkbry i
Vandet, for at mætte den i Vandet indeholdte Kulsyre og
derved gjøre denne uskadelig for Huden.
Ogsaa stærk Temperaturforandring har en skadelig
Virkning paa Huden, nemlig naar Temperaturen af
vexler stærkt fra varmt til koldt under Arbejdets
Fremadskriden. Kommer Huden fra den varmere Kalk over