Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
I
I
I
G
8
193
altid sortere Partiet først efter Bredden, inden man be-
gynder Spaltningen. Paa de almindelige Spaltemaskiner
kan man spalte de største af vore indenlandske Huder,
naar Valsen mangler en Ringlængde i hver Ende.
De graderede runde Skiver H (Fig. 28) indstilles paa
følgende Maade: Naar Kniven og Messingvalsen er anbragt,
som i det foregaaende beskrevet, nedskrues Valsen ved Skruerne
JR saa langt, at en fast og glat Papirstrimmel, indstukken
ved begge Ender imellem Kniven og Valsen, begynder at
fastholdes og vanskelig lader sig trække igjennem ved
Haanden; man kan da slutte, at Afstanden imellem Kniven
og Valsen er ens ved begge Sider af Maskinen, hvorefter
de graderede Skiver H stilles paa samme Nummer og
Skjæringspunkt imod Viserne IP’s Spidser og skrues
haardt fast.
Dette er sikkert og paalideligt, naar Fjedrene, som
udøve Trykket paa Valsen, ere nøjagtig éns i Spændkraft;
ere de ikke det, maa man prøve sig frem med Ind-
stillingen af R og derefter stille Viserne W ens paa de
graderede Skiver H.
Kniven maa altid holdes meget skarp ligesom Garve-
rens Fals, for at den kan arbejde let. Naar Kniven be-
gynder at blive sløv, tilkjendegiver den det ved, at der
under Spaltningen opstaar en brummende Lyd, hvorimod
den arbejder lydløst, naar den er skarp. Knivens Æg bør
endvidere være aldeles lige. Ligesom en Fals maa
stryges med Staalet under Arbejdet, for at holde sit Skjær
°g give et glat Snit, saaledes maa Kniven helst brynes for
hver Hud med en fin Brynesten, derved opdager man til-
lige til enhver Tid, naar der er sprunget Skaar i Æggen.
Saadanne Skaar maa man gjøre sig Umage for at bryne
bort, da de ellers forstørres og gjøre Kniven ubrugelig.
Det er jo sjældent, at nogen har Reservekniv, men hvor
Spaltningen foregaar jævnligt om ikke dagligt, bør der
altid findes en Reservekniv.
Til selve Slibningen anvendes Bly- eller Træskiver,
som drives ved Maskinkraft. Paa Skiven, der gaar i Vand,
eller hvorpaa dette løber fra en Hane, strøs Sand og
Kniven slibes kun fra Undersiden; ved Bryningen maa man
ogsaa bryne fra oven, men ikke mere end nødvendigt for
at fjærne Raaæggen. En saadan Slibning kan holde for
ca. 200 Huder, men før hver Spaltning kan man opfriske
Æggen ved at bryne fra neden, for at gjøre Æggen tynd-