Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
205
IO<te Kapitel.
Hvidgarveriet
I Stedet for Plantestoffer anvender man i Hvidgarveriet
Alun eller svovlsur Lerjord og Kogsalt som Garvemateriale.
Processen foregaar overordenlig hurtig i Sammenligning
med Barkgarveriet, den varer nemlig højst 3 Uger.
Det i Hvidgarveriet fremstillede Læder benyttes mest
af Sadelmagere og Handskemagere.
De forskjellige Methoder, hvorefter Hvidgarvningen
udføres, sammenfattes efter Heinzerling i følgende fire
Grupper.
1. Det tyske almindelige Hvidgarveri, efter hvilken Me-
thode der mest garves lettere Skind som Faare- og
Gedeskind.
2. Det ungarske Hvidgarveri for svære Huder som Ko-,
Bøffel- og Hestehuder. Afhaaringen foregaar ved denne
Proces alene ved Udblødning i Vand, Garvningen ved
Hjælp af Alun og Kogsalt. De garvede Huder smøres
altid med et Fedtstof.
3. Pelsgarveriet, hvor Huden kun tjener som Bærer af
Haarene. Garvningen udføres mest med Kogsalt alene
eller med Kogsalt og lidt Alun.
4. Glacégarveriet, hvorved Handskeskind tilberedes. ' Garv-
ningen udføres her med den saakaldte »Føde-', be-
staaende af en Blanding af Alun, Kogsalt, Mel og
Æggeblommer.
Hvidgarvningens Theori er navnlig bleven studeret af
Knapp og Reimer, og Resultaterne af deres Under-
søgelser gjengives nedenfor.