Garveriet
En Haandbog For Garvere

212 Bry af Alun og Kogsalt. Paa Blandingsforholdet mellem? Alun og Kogsalt synes Praktikerne kun at have lagt ringe Vægt; nogle anvende pr. i Del Alun kun V5 Kogsalt, medens andre bruge i‘/3 Kogsalt pr. I Del Alun. Efter Heinzerling bør man pr. i Del Alun aldrig tage mere end i Del Kogsalt, saa udfældes der, som Reimer har vist, basisk svovlsur Lerjord i Stedet for neutral paa Hud- fibrene, og Dannelsen af fri Svovlsyre i Vædsken forøges. Man bør ogsaa tage det Hensyn, at man ikke strax bringer Huderne i koncentrerede men fra Begyndelsen i fortyndede Opløsninger. Man regner sædvanligvis til 100 Skind. 12—i6Pd. Alun foruden den nødvendige Mængde Kogsalt, begge Salte opløst i c. IOO Pd. Vand. Skindene trækkes enkeltvis flere Gange gjennem Alunopløsningen, og derpaa bearbejdes de enten med Hænderne eller med de blotte Fødder i den samme Opløsning. Derefter blive de med Alun gjennemtrukne Skind lagt sammen, og man lader dem ligge saaledes ovenpaa hverandre en Dag. Dernæst foldes de sammen indad efter Længden og ophænges til Tørring paa Stænger. Skindene maa ikke skylles, naar de tages op af Alunbadet, da man derved vilde berøve dem en Del af det garvende Stof. I Stedet for Alun har man, da det alene er Lerjordsaltet deri, som virker gar- vende, foreslaaet og anvendt svovlsur Lerjord til Garvning; dette Stof optages, som Knapp har vist, af Hudvævet i betydelig større Mængde end Alun; Forholdet er som 8 : 271/2- Ved Anvendelse af svovlsur Lerjord maa man være opmærksom paa ikke at benytte et Lerjordsulfat, som indeholder fri Svovlsyre. Som et andet endnu bedre Ler- jordsalt har man foreslaaet at anvende eddikesur Lerjord; det har den Fordel, at der ikke kan fremkomme fri Svovl- syre i Garvebryen, som kan indvirke ødelæggende paa. Narven. Prisen paa det eddikesure Lerjord er i Forhold meget højere end paa svovlsur Lerjord eller Alun. Ved Tørringen skrumpe Hudfibrene i de med Lerjord- salte og Kogsalt garvede Skind i betydelig Grad sammen, saa at Læderet bliver stivt. De enkelte Smaafibre ere imidlertid ikke fast sammenklæbede. Ved makanisk Be- arbejdning, Strækning og »Stolning«, blive Fibrene atter smidige. Til Stolningen benyttes et noget tilskærpet, men ikke skærende Jern, hvis Form er vist paa Fig. 38. De tørrede Huder blive, efter først at være bleven befugtede med lidt Vand, trukne baade paa langs og paa tværs over Stolle-