Garveriet
En Haandbog For Garvere

I I 215 man frem paa følgende Maade: Paa Kjødsiden af Huderne paaføres Talgen i temmelig hed Tilstand ved Hjælp af en Visk, og efter at Kjødsiden er smurt, bliver Narven gnedet over med den samme Visk, som endnu er temmelig fuld af Talg. Vilde man bringe hed Talg lige fra Kjedlen paa Narven af Huderne, kunde disse let blive forbrændte. Man benytter mest en Blanding af Oxe- og Bedetalg til Smøringen og regner i Almindelighed 233 Pd. til hver Hud. Udførelsen af Smøringen i disse snevre lukkede Rum med aabne Kulgryder er overordenlig ubehagelig og meget skadelig tor Arbejderne. Det er dog utvivlsomt, at man let kunde fremstille passende Rum, hvor Smøringen kunde udføres lige saa omhyggeligt, og hvor disse Ulemper var undgaaet. Det er i Virkeligheden forbavsende, at denne barbariske Maade at behandle Arbejderne paa ikke hyppigere, end Tilfældet er, har medført Forgiftningstilfælde ved Kulilte. Lepelley har forsøgt at erstattede efter Behandlingen med Alun følgende Operationer ved Maskinarbejde. Det Apparat, som han benytter, er en roterende Cylinder af Jern eller Kobber af samme Form og anbragt paa samme Maade som et Valkefad. Begge Tappe ere hule, og gjennem den ene blæses der ved en Ventilator Luft, som i F01 vejen ved at passere et Varmeapparat eller paa lignende Maade er ophedet, ind i Cylindren, gjennem den anden, som er forlænget et Stykke ind i Tromlen, kan man lade smel- tet Talg direkte fra Smeltekjedlen flyde ind i den. Hud- erne bringes ind og tages ud gjennem en Dør, som findes paa Cylinderfladen. Paa hver af de plane Sideflader findes der endvidere tre Ventiler, som ved en Opstander paa Sta- tivet tvinges til at aabne sig, hver Gang de befinder sig lodret over Axlen, og hvorigjennem altsaa kun Luften, men ikke det smeltede Fedt kan slippe ud. Den indvendige Cylinderflade er besat med Tappe og Stifter, ved hvilke Huderne under Omdrejningen kan blive hængende og løftes et Stykke i Vejret. Operationerne udføres nu paa følgende Maade. De fra Alunopløsningen kommende Huder bringes ind i Tromlen og tørres ved flere Timer igjennem at valkes under Tilførelse af varm Luft. Ved den stadige Bevægelse af Huderne under Tørringen aabne deres Porer sig, og Huderne opnaa den ønskede Smidighed. Efter 3 å 4 Timers Forløb ville de i Almindelighed være tørre nok, og man lader derefter den smeltede Talg løbe ind i Cylindren; ved den continuerlige Bevægelse af Huderne under stadig