Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
230
Trannens Indtrængen. Senere gjentages dette, undertiden
i opvarmede Rum. Større Huder (Kohuder) behøve ti til
tolv Indsmøringer og Valkninger, Skindene forholdsvis
færre. Et Kjendetegn paa, om Skindene har faaet til-
strækkelig Tran, har man i Lugten, idet den oprindelige
Lugt af kalket Hud i dette Tilfælde vil være helt forsvun-
det, og en ejendommelig sennepsagtig. Lugt traadt i dens
Sted. Heinzerling foreslaar, i Steden for at anvende
Tran eller Bomolie i deres naturlige Tilstand, først at over-
føre dem i Emulsionsform og i denne Tilstand benytte dem
til Indsmøring af Skindene, idet Optagelsen af Fedtstofferne
og deres senere paafølgende kemiske Omdannelser da rime-
ligvis vilde foregaa lettere og hurtigere. Naar Smøringen
er fuldendt, lægges Skindene ovenpaa hverandre i en kegle-
formig Bunke paa Gulvet i et undertiden opvarmet Rum,
og den ovenfor omtalte Gjæringsproces, som allerede er
begyndt under Smøringerne og Tørringen, tilendebringes
nu, hvorved Skindene varme sig meget stærkt. Under
denne Proces maa man passe omhyggelig paa, at Tempera-
turen ikke stiger saa højt, at der kan være Fare for Læde-
rets Kvalitet; i saa Fald maa man sprede Bunken for at
afkøle Skindene og bringe dem yderst, der i Forvejen var
inderst. Under Gjæringsprocessen svelle Skindene noget
op og indsuge derved en Del af det Fedtstof, som sidder
udenpaa dem. Naar Gjæringen er endt, udvikle Skindene
ikke længere Varme, og de har da den vel kjendte gule
Vaskeskinds-Farve. Hvor denne Farve ikke ønskes, udføres
Gjæringen undertiden paa den Maade, at Skindene hænges
op i ophedede Rum i Steden for at lægges i Bunke. Man
skrider nu til Fjærnelsen af det overskydende Fedtstof,
hvilket enten sker paa den Maade, som almindelig anven-
des i Frankrig, at man kaster dem i varmt Vand og der-
efter vrider eller presser dem, hvorved Fedtstoffet udskilles
i Emulsionsform, som den bekjendte franske Dégras eller
»moéllon«; tilsidst maa man dog fjærne de sidste Rester
af overskydende Fedtstof ved Vaskning med Soda- eller
Potaskelud. Eller ogsaa fjærner man alt det overskydende
Fedt paa denne Maade, saaledes som det almindelig be-
nyttes i Tyskland og England; af Luden, hvori Fedt-
stofferne findes i tildels forsæbet Tilstand, udskilles de saa
ved Hjælp af Svovlsyre, som man maa være forsigtig med
ikke at tilsætte for stort et Overskud af, da Dégrasen saa
kommer til at indeholde fri Svovlsyre, som i større Mængder