ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
230 Trannens Indtrængen. Senere gjentages dette, undertiden i opvarmede Rum. Større Huder (Kohuder) behøve ti til tolv Indsmøringer og Valkninger, Skindene forholdsvis færre. Et Kjendetegn paa, om Skindene har faaet til- strækkelig Tran, har man i Lugten, idet den oprindelige Lugt af kalket Hud i dette Tilfælde vil være helt forsvun- det, og en ejendommelig sennepsagtig. Lugt traadt i dens Sted. Heinzerling foreslaar, i Steden for at anvende Tran eller Bomolie i deres naturlige Tilstand, først at over- føre dem i Emulsionsform og i denne Tilstand benytte dem til Indsmøring af Skindene, idet Optagelsen af Fedtstofferne og deres senere paafølgende kemiske Omdannelser da rime- ligvis vilde foregaa lettere og hurtigere. Naar Smøringen er fuldendt, lægges Skindene ovenpaa hverandre i en kegle- formig Bunke paa Gulvet i et undertiden opvarmet Rum, og den ovenfor omtalte Gjæringsproces, som allerede er begyndt under Smøringerne og Tørringen, tilendebringes nu, hvorved Skindene varme sig meget stærkt. Under denne Proces maa man passe omhyggelig paa, at Tempera- turen ikke stiger saa højt, at der kan være Fare for Læde- rets Kvalitet; i saa Fald maa man sprede Bunken for at afkøle Skindene og bringe dem yderst, der i Forvejen var inderst. Under Gjæringsprocessen svelle Skindene noget op og indsuge derved en Del af det Fedtstof, som sidder udenpaa dem. Naar Gjæringen er endt, udvikle Skindene ikke længere Varme, og de har da den vel kjendte gule Vaskeskinds-Farve. Hvor denne Farve ikke ønskes, udføres Gjæringen undertiden paa den Maade, at Skindene hænges op i ophedede Rum i Steden for at lægges i Bunke. Man skrider nu til Fjærnelsen af det overskydende Fedtstof, hvilket enten sker paa den Maade, som almindelig anven- des i Frankrig, at man kaster dem i varmt Vand og der- efter vrider eller presser dem, hvorved Fedtstoffet udskilles i Emulsionsform, som den bekjendte franske Dégras eller »moéllon«; tilsidst maa man dog fjærne de sidste Rester af overskydende Fedtstof ved Vaskning med Soda- eller Potaskelud. Eller ogsaa fjærner man alt det overskydende Fedt paa denne Maade, saaledes som det almindelig be- nyttes i Tyskland og England; af Luden, hvori Fedt- stofferne findes i tildels forsæbet Tilstand, udskilles de saa ved Hjælp af Svovlsyre, som man maa være forsigtig med ikke at tilsætte for stort et Overskud af, da Dégrasen saa kommer til at indeholde fri Svovlsyre, som i større Mængder