Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
paa Kjødsiden med en Blanding af 23 Dele Oxehjærne,
6V2 Dele Smør, 28 Dele blødt Fedt og 4 Dele Salt eller
Salpeter samt 26 Dele Bygmel og 12V2 Dele Mælk, til-
beredt saaledes, at de fire først nævnte Ingredienser først
blev blandet sammen, hvorefter Melet rørtes i, og Mælken
tilsattes til allersidst. Huderne bringes igjen i Valkefadet,
som skal være forsynet med hule Tappe, gjennem hvilke
en passende Mængde Spildedamp ledes ind for at opvarme
Fadet. Efter nogle Timers Valkning aabnes Fadet, og
Huderne undersøges. Hvis Garvningen ikke er fuldstændig,
hænges de op til Tørring i Luften i en Time, og Processen
gjentages, indtil et Snit gjennem Huden viser, at Blandingen
har gjennemtrængt den fuldstændig.
Ifølge Ei tuers Undersøgelser synes det, som de
egentlig garvende Stoffer i den ovenfor beskrevne Blanding
er Fedtet (og Smørret, der naturligvis kun virker som
Fedt) og saa de æggehvideagtige Stoffer i Mælken (Caseinet),
Hjærnen (Albumin m. m.) og Melet (Gluten); Stivelsen i
Melet hjælper kun med til at understøtte Emulgeringen af
Fedtstofferne. Eitner behandlede Kronlæder med fortyndet
Kaliopløsning for at fjærne Albumin- og Fedtstofferne, og
efter dernæst at have vasket og tørret det, fik han et
Læder, som lignede ugart Semslæder. Da han igjen havde
fyldt det med en lige saa stor Mængde Fedtstof som den,
der var blevet udtrukket deraf, blev Læderet mørkt og
ganske fedtet at føle paa, saa at man ved skarp Bøjning
kunde presse Olie ud af det. Man kan fremstille et meget
godt Kronlæder med Fedt og Mel alene uden at bruge
Mælk eller Hjærne, saa at aabenbart det samme Resultat
kan opnaaes ved hvilke som helst vegetabilske eller ani-
malske Æggehvidestoffer. Den vigtigste Egenskab, der
fordres i de Tilfælde, i hvilke Kronlæder bliver anvendt,
er Sejghed, og denne Egenskab findes i høj Grad hos de
uforandrede Hudfibre, der blot ere beskyttede ved en Om-
hylning med Fedtstoffer, som forhindre dem fra at klæbe
sammen og at angribes af Forraadnelse o. lign. Æggehvide-
stofferne have den Opgave at fylde Mellemrummene mellem
Fibrene og give Læderet Soliditet og Fasthed, saa at
Remmene beholde deres Form og ikke strækkes i nogen
overordenlig Grad. Det tjener ogsaa til at gjøre Læderet
vandtæt og egnet til at bruges tilVandsække til Militærbrug
(da det ikke giver Vandet nogen Smag) og til Sprøjte-
slanger. Æggehvidestofferne, som i Sammensætning meget