Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
føjet med Liaskalk og pudset med Portlandcement eller
helt og holdent bygget med det sidste. Almindelig Kalk
kan ikke bruges, da det ødelægger baade Bry og Læder,
og selv Cement med for stort et Procentindhold af Kalk
er ikke tilfredsstillende. Mursten og almindelig Mørtel kan
derimod meget vel anvendes til Kalkene.
Procter har bygget Træstrøkar af den firkantede
Form, som almindelig benyttes England, paa to Maader.
Paa den ene Maade lægges Planker, efter at den fornødne
Udgravning er foretaget, ovenpaa et godt stampet Gulv af
Ler; ovenpaa dette Gulv af (selvfølgelig sammenpløjede)
Planker blev Karrene opbyggede af den samme Slags Træ som
Bundplankerne, og der blev stoppet og stampet fast rundt om-
kring dem med Ler. Paa den anden Maade blev Karrene
byggede som store Kasser over Jorden, og naar de var
færdige, sænkede ned i en færdig tilberedt Grav, som var
udforet med Ler, hvorefter der blev stampet Ler fast om-
kring dem og imellem dem. Det kan maaske have været
Arbejdernes Fejl i det første Tilfælde, men de Kar, der var
anlagt efter den sidst nævnte Methode, den samme som har
været anvendt fra Arilds Tid, har vist sig ubetinget at være
de tætteste og de bedste i det hele taget. J. S. Schultz
beskriver i sin Bog om Garveriet en Methode under Navn
af Buffalomethoden, ved hvilken der lægges et Gulv paa
samme Maade som ovenfor beskrevet, heri udhøvles der
saa med en Nothøvl Furer, som skulle optage Sidestykkerne,
der bestaa af lodret stillede Planker, og saa tættes det hele
tilsidst ved paa passende Maade at indsætte »Kiler«.
Hvis man benytter Mursten, maa man passe nøje paa,
at Cementen udfylder Fugerne ikke blot lige ved Yder-
fladerne af Murværket, saaledes som visse Murere have for
Vane, men virkelig fylder godt ud gjennem hele Murens
Tykkelse, ellers kan Lækager saa godt som ikke undgaas.
Betongruber er meget gode, og om end Materialet, som maa
være af bedste Sort, ikke just er særlig billigt, kunne de
let forfærdiges af almindelige fornuftige Arbejdere under
godt Overopsyn. Det første, man har at gjøre, er at lægge
et vandret Gulv af tilstrækkelig Tykkelse, i hvilket salt-
glaserede Rør til Tømning af Gruberne ere anbragte. Man
maa sørge meget omhyggelig for, at alle Fuger i og om-
kring disse ere fuldstændig tætte, da senere Reparationer
næsten er umulige. Det næste Skridt er at forfærdige
Rammer nøjagtig saa lange og brede, som Gruberne skulle