ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
22 Fra Kina exporteres ogsaa Ege-Galæbler af lignende Art som de vestasiatiske. Gambier, Terra Japonica (undertiden kaldet Catechu). Disse Navne anvendes til at betegne en Extrakt, som fremstilles af Bladene af Uncaria Gambier (Nauclea Gambier) og U. acida, og som indeholder 36—55 pCt. af et brunt Garvestof samt 16—22 pCt. opløseligt Ikkegarvestof; disse Stoffer gjennemtrænge Læderet hurtigt og egne sig godt til at svelle det, men anvendt alene giver det et blødt, svampet Læder; det bruges meget baade her og andre Steder i Kombination med andre Garvematerialer saavel til Under- som til Overlædersgarvning. Planterne er ansélige klatrende Buskvæxter; den først nævnte voxer vildt i Kyst- landene ved Malakkastrædet særlig paa Øerne ved dets østlige Ende, men det er ikke rimeligt, at den oprindelig stammer fra nogen af disse Øer, der er af vulkansk Op- rindelse. Paa Ceylon voxer den ogsaa, men her benyttes den ikke. Den sidst nævnte Unoaria er sansynligvis kun en Varietet; den findes i rigelig Mængde paa de raa- layiske Øer. Disse Planter dyrkes i Plantager, som ofte er anlagt i Rydninger i Junglekrattet; Jordbunden bliver meget hurtig udtæret og desuden besværes man stadig af det saakaldte »Lalang«-Græs, Andropogon caricosus, som paa Grund af sine lange Rødder næsten ikke er til at faa udryddet. Man har fundet det fordelagtigt at kombinere Kulturen af Peber med Gambierkulturen, idet de udkogte Blade af de sidste er en udmærket Gjødning for den første. Gambier-Planterne faa Lov at voxe til 8—10 Fods Højde, og da de sætte nye Blade hele Aaret rundt, blive Bladene høstet af hver Plante 3 ä 4 Gange om Aaret. Værktøjet og Apparaterne til Extraktionen er saa primitive som vel muligt. En lav Støbejerns Pande, omtrent 3 Fod i Diameter, opstillet paa et Ildsted, der er klinet op af Ler. Der tændes Ild, kommes Vand i Panden, og Bladene og de unge Skud strøes ud deri, ligesom de er afplukkede, og koges omtrent en Time. Derefter kastes de op i et rummeligt skraat- stillet Trug, hvis nederste Ende gaar ned i Panden, og her blive de presset med Hænderne, saa at den Vædske, de har opsuget, løber tilbage i Panden. Afkoget inddampes nu til tynd Sirupskonsistents, og øses da ud i Spande. Efter at det er blevet tilstrækkelig afkølet, bliver det underkastet en meget ejendommelig Behandling. En Ar-