Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Fra Kina exporteres ogsaa Ege-Galæbler af lignende
Art som de vestasiatiske.
Gambier, Terra Japonica (undertiden kaldet Catechu).
Disse Navne anvendes til at betegne en Extrakt, som
fremstilles af Bladene af Uncaria Gambier (Nauclea Gambier)
og U. acida, og som indeholder 36—55 pCt. af et brunt
Garvestof samt 16—22 pCt. opløseligt Ikkegarvestof; disse
Stoffer gjennemtrænge Læderet hurtigt og egne sig godt
til at svelle det, men anvendt alene giver det et blødt,
svampet Læder; det bruges meget baade her og andre
Steder i Kombination med andre Garvematerialer saavel til
Under- som til Overlædersgarvning. Planterne er ansélige
klatrende Buskvæxter; den først nævnte voxer vildt i Kyst-
landene ved Malakkastrædet særlig paa Øerne ved dets
østlige Ende, men det er ikke rimeligt, at den oprindelig
stammer fra nogen af disse Øer, der er af vulkansk Op-
rindelse. Paa Ceylon voxer den ogsaa, men her benyttes
den ikke. Den sidst nævnte Unoaria er sansynligvis kun
en Varietet; den findes i rigelig Mængde paa de raa-
layiske Øer.
Disse Planter dyrkes i Plantager, som ofte er anlagt
i Rydninger i Junglekrattet; Jordbunden bliver meget hurtig
udtæret og desuden besværes man stadig af det saakaldte
»Lalang«-Græs, Andropogon caricosus, som paa Grund af
sine lange Rødder næsten ikke er til at faa udryddet. Man
har fundet det fordelagtigt at kombinere Kulturen af Peber
med Gambierkulturen, idet de udkogte Blade af de sidste
er en udmærket Gjødning for den første. Gambier-Planterne
faa Lov at voxe til 8—10 Fods Højde, og da de sætte
nye Blade hele Aaret rundt, blive Bladene høstet af hver
Plante 3 ä 4 Gange om Aaret. Værktøjet og Apparaterne
til Extraktionen er saa primitive som vel muligt. En lav
Støbejerns Pande, omtrent 3 Fod i Diameter, opstillet paa
et Ildsted, der er klinet op af Ler. Der tændes Ild,
kommes Vand i Panden, og Bladene og de unge Skud
strøes ud deri, ligesom de er afplukkede, og koges omtrent
en Time. Derefter kastes de op i et rummeligt skraat-
stillet Trug, hvis nederste Ende gaar ned i Panden, og her
blive de presset med Hænderne, saa at den Vædske, de
har opsuget, løber tilbage i Panden. Afkoget inddampes
nu til tynd Sirupskonsistents, og øses da ud i Spande.
Efter at det er blevet tilstrækkelig afkølet, bliver det
underkastet en meget ejendommelig Behandling. En Ar-