Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
291
B. Mineralgarvning.
Efter de i 14de Kapitel omtalte forskjellige Mineral-
garvningsmethoder er der i de senere Aar i Amerika frem-
kommet forskjellige nyere Fremgangsmaader, som synes at
være i Besiddelse af betydelig større Levedygtighed end de
tidligere, idet det er lykkedes efter dem at fremstille Læder,
som til forskjellige Formaal ikke alene er lige saa godt
egnet som det rødgarvede Læder, men som endog er i
Besiddelse af ganske specielle Egenskaber, som det rød-
garvede Læder mangler, og som i forskjellige Henseender
maa anses for i høj Grad heldige, saa at man til visse
Anvendelser utvivlsomt med Tiden vil komme til at fore-
trække saadant Læder for det rødgarvede.
Det er paa Anvendelsen af Chromforbindelser, at
disse Garvemethoder ere baserede, og de benævnes derfor
almindeligt med Fællesnavnet »Chro mgarvning«. Der
kan skjelnes mellem to Hovedtyper deraf, nemlig 1) Schu Itz’
og Zahn s Methoder, hvor Hudmaterialet først imprægneres
med Chromsyre, som i et efterfølgende Bad reduceres til
Chromtveilte enten med svovlundersyrlet Natron og Saltsyre
eller med Svovlbrinte, og 2) Dennis’ Methode, hvor der
kun benyttes et Bad, nemlig en Opløsning af basisk Chrom-
tvechlor. Ved den sidste Fremgangstnaade faar man imid-
lertid et Produkt, som i visse Henseender snarere ligner
alungarvet Læder og ikke har alle de for det efter de
første Methoder fremstillede Læder karakteristiske Egen-
skaber, hvilke for en Del skyldes den ejendommelige
hærdnende Evne, som Chromsyren har paa Lim og lim-
givende Væv, altsaa ogsaa paa Hudfibre, og som blandt
andet benyttes i Fotografien. Af de to første Methoder
maa man vistnok atter foretrække Schultz’, da den frie
Svovlbrinte, som benyttes til Reduktionen ved Zahns Me
thode, paa Grund af sin intensive ilde Lugt sikkert maa
være et meget ubehageligt Stof at arbejde med.
Det er navnlig til Overlædersorter og til Remmelæder,
navnlig Drivremmelæder, at Chromgarvningen med Fordel
anvendes, hvorimod det næppe er lykkedes uden ganske
særlige Forholdsregler*) at fremstille chromgarvet Læder
*) Det er blevet meddelt i den senere Tid, at det skal være lykkedes
efter Dennis’ Methode at fremstille fast chromgarvet Underlæder,
men hvorledes er ikke bekjendt.