Garveriet
En Haandbog For Garvere

24 medens Barken af Ædelgran, Abies pectinata, ikke ansés for egnet til Garvning. Heller ikke Barken af Skovfyrren, Pinus silvestris, bruges, og naar man i tyske Afhandlinger om Gatveii ser omtalt »Fichtenlohe4 eller »Fichtenrinde4, menes altid Rødgrannens Bark. Det er et Materiale, som burde have særlig Interesse for danske Garvere, da det findes i rigelig Mængde her i Landet og vel nærmest maa ansés for at være det Garvemateriale, der har størst Chance for at komme til at tage Arven op efter Egebarken, hvis vore Egeskove engang forsvinde. Hidtil har den dog her i Landet kun været meget lidt benyttet, og indtil for faa Aar siden har det samme været Tilfældet i Ud- landet, naar undtages Bøhmen og de sydlige Provindser af Østrig, hvor man allerede i meget lang Tid har fabrikeret en bestemt Sort Underlæder, de saakaldte »Fichtenterzen4, som alene var garvede med Granbark. Grunden til, at man i saa lang Tid har miskjendt Granbarken, maa dels søges i det daarlige Vægtudbytte, man ved den lidet rationelle Garvemethode, man anvendte med de nys nævnte »Fichtenterzen<-, fik, dels i den Fejltagelse, man tidligere paa Grund af de mangelfulde Analysemethoder gjorde sig skyldig i. God Granbark indeholder i Virkeligheden gjen- nemsnitlig c. 15 pCt. Garvestof og 8-12 pCt. opløseligt Ikkegarvestof, altsaa mere Garvestof end Egebark, medens man efter de tidligere brugte Analysemethoder maatte faa meget lavere Resultater. Som man vil lægge Mærke til, indeholder Granbarken en meget betydelig Mængde op- løseligt Ikkegarvestof i Forhold til sit Garvestof, og heraf afhænge nogle af dette Garvemateriales væsenligste Egen- skaber. Det udvikler nemlig meget Syre, sveller Læderet meget stærkt og kan derfor udmærket godt kombineres med andre Garvematerialer, der saaledes som f. Ex. Que- bracho, Valonea, Dividivi og Myrobalaner kun indeholde relativt lidt syredannende Stoffer. En anden Egenskab, som afhænger heraf, men som ikke er saa heldig, er at det opløselige Ikkegarvestof er temmelig letopløseligt, derfor først gaar i Opløsning og berøver den derved dannede Opløsning Evnen til at opløse videre meget af det temmelig tungtopløselige Garvestof, saa at man ikke kan faa en tilstrækkelig stærk Bry, naar man ikke anvender varmt Vand til Extraktionen. Herpaa kan man imidlertid ogsaa bøde ved den ovenfor omtalte Kombination med garve- stofrigere Materialer.