Garveriet
En Haandbog For Garvere

3io Fedtstof, som overhovedet har garvende Evne, hvilket hos mange Fedtstoffer som f. Ex. Oxetalg, Mineralolie og alle Fedtstoffer af Planteriget ikke er Tilfældet, 3) er en meka- nisk Bearbejdning, Valkning, en nødvendig Betingelse her, da Fedtstofferne ikke ere i Stand til ved Endosmose at trænge ind i Fibrenes Indre. Af Kombinationer af Fedt- og Rødgarvning har man tidligere kjendt Garvningen af Klaverlæder, som først bliver semsgarvet og derpaa efter- garvet med Bark, af Kombinationer af Fedt- og Mineral- garvning Kronlæder og andre Sorter Læder til Sy- og. Binderemme, Slagremme og ogsaa enkelte Sorter Seletøjs- læder. Efter denne Redegjørelse for de til Grund for Kom- binationsgarvningerne liggende Principper, der hovedsagelig er taget fra en Artikelserie af Eitner i »Der Gerber«, som ved nærværende Bogs Fremkomst endnu ikke er afsluttet, uagtet den begyndte for henved et Aar siden, skal enkelte mere fremtrædende Typer for Kombinationsgarvninger beskrives mere udførlig. Det i Tyskland og Frankrig under Navnet Chair- Læder kjendte Produkt er en Art Handskeskind, der som Handsker bæres med Kjødsiden udad; disse Handsker benævnes hos os almindeligvis »svenske Handsker«, og Fabrikationen af denne Lædersort maa ifølge Eitner op- fattes som en Udvikling af en af de ældste Former af Kombinationsgarvning nemlig Fremstillingen af det saa- kaldte »danske (eller svenske) Handskeskind«, (Randers Handsker). Det hedder sig almindelig, at disse Skind alene garvedes med Pilebark, men dels fordi Prøver af gammelt »dansk Handskeskind« — rigtnok af tysk Fabrikat — som Eitner har undersøgt, paaviseligt var forgarvede med Alun og eftergarvede med Bark, og dels af principielle Grunde, idet rødgarvet Læder, som skal være blødt, maa være mættet med Garvestof og derved bliver fuldt og for svært til Handskeskind, mener Eitner, at det gamle danske og svenske Handskeskind har været forgarvet med Alun og Kogsalt, som ved det tyske Hvidgarveri (s. S. 211), der- efter tørret op, stollet og lagret i nogen Tid, og dereftet paa ny udblødt og eftergarvet i en Række Barkfarver. Overgangen til det nuværende franske »Chairlæder« bévirkes- da ved, at man i Stedet for den tyske Alungarvning (med Alun og Salt alene) som Forgarvning benyttes Glacégarv- ningen, idet man først valkede de glacégarvede Skind med