ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
'ch slange, med en Klemmehane paa, men som maa ende med et lille Glasrør med en fin Spids; denne maa man paa den anden Side ikke bruge til Opløsninger af manganoversur Kali, da dette Stof angriber Kautschuken. Naar man bruger Buretten, maa den holdes fast i lodret Stilling med en Klemme paa et saakaldet Burettestativ, og Opløsningen, som skal bruges, fyldes i den til Inddelingens Nulpunkt, (det øverste Punkt); den Mængde, man da lader flyde ud, angives af Vædskens Stand paa Inddelingen. Man plejer i Reglen at aflæse det laveste Punkt af den hule Overflade, Vædsken har i Røret, idet man holder Øjet i samme Højde som denne. En fin kemisk Vægt er uundværlig, naar man vil give sig af med at udføre analytiske Bestemmelser. Smaa Apotheker- vægte med Hornskaale kunne dog i visse Tilfælde være tilstrækkelige; de kunne, naar de er godt forarbejdede, veje med Nøjagtighed af i Centigram, men til flere af Analyserne og da særlig den vægtanalytiske Garvestof- bestemmelse (Pag. 84 ) maa man for at opnaa brugelige Resultater have en fin analytisk Vægt, som i det mindste giver Udslag for 1 Milligram. En saadanVægt er indrettet paa følgende Maade. Vægtstangen hviler paa Knivsægge af Staal, der gaa igjennem dens Midtpunkt, og som under Vejningen hvile paa vandrette Plader af Agat. Paa ganske lignende Staalægge er Skaalerne ophængte. Naar man ikke vejer, er Vægtstangen, og ved meget fine Vægte og- saa Skaalerne, løftede op fra deres Underlag, men sænkes ned paa dette under Vejningen ved at dreje paa en Skrue, som stikker frem for neden. Den lange Tunge bevæger sig ved Vægtens Svingninger hen over en inddelt Skala, og Vejningen udføres altid saaledes, at man ikke venter, til Vægten er kommen i Ro, men blot iagttager, om Tun- gen svinger lige langt ud til begge Sider af Skalaens Nul- punkt; naar dette er Tilfældet, er der opnaaet Ligevægt. Lodderne, som gaa fra 100 eller 50 Gram nedad til o,001 Gram (1 Milligram) er sædvanligvis af Messing (helst for- gyldte) ned til 1 Gram, medens Underafdelingerne af et Gram er af Platinblik. Milligram og Brøkdele deraf vejes i Almindelighed ved en »Rytter«, et Stykke Platintraad, der vejer 1 Centigram, og som er formet saaledes, at det kan ride over Vægtstangen, og løftes op og flyttes ved Hjælp af en Stang, som bevæges hen over og parallel med Vægtstangen. Den øverste Kant paa den ene Halvdel af S.