ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
70 hvidt Papir bag ved Straalen og sér igjennem denne). Man tager nu Apparatet afVandbadet og skiller det ad. Læderet, som er befriet for sit Fedtstof, kan efter Tørring benyttes til videre Undersøgelser (sé nedenfor); af Opløsningen af Fedtstoffet i Kogeflasken destilleres Ætheren fra over et Vandbad og opsamles for at benyttes til senere Forsøg, Kogeflasken opvarmes nu nedsænket i Vandbadet, indtil Petroleumslugten næsten er forsvundet. Man tager den op, aftørrer den omhyggelig og vejer. Derpaa koges den paany en Times Tid, aftørres og vejes paany, og man bliver ved hermed, indtil to paa hinanden følgende Vejninger stemme nøjagtig med hinanden. Vægten heraf minus Vægten af den tomme Kogeflaske, der maa være vejet i Forvejen, er da Vægten af den Mængde Fedtstof, der indeholdtes i den afvejede Mængde Læder, hvilket let omregnes til Procenter. Fedtstofferne kunne naturligvis nu undersøges nærmere f. Ex. ved Forsæbning (sé »Fedtanalyserne«). Man maa under Extractionen passe nøje paa, at Ætheren ikke koger for stærkt, og at man ikke kommer for nær til Apparatet med en Flamme, da Petroleumæther er meget brændbart. Bestemmelse afVand og Aske. — Denne Under- søgelse tjener til at paavise nogle af de forskjellige kunstige Betyngninger, som Læder gjøres til Gjenstand for. Man afvejer 10—15 Gram af Læderet, som er findelt paa den ovenfor omtalte Maade, i en rummelig Porceilainsdigel eller bedre i et Vejeglas med tilslebet Glasprop og tørrer det i en Tørrekasse ved ioo°, indtil to paa hinanden følgende Vejninger give samme Resultat. Der udkræves i Reglen 12 Timer eller længere, inden man opnaar konstant Vægt, og det er aldeles nødvendigt før hver Vejning at afkøle i en Exsiccator og at udføre selve Vejningen saa hurtigt som mulig, da Læderet meget hurtig tiltrækker Fugtighed fra Luften. Vægttabet er Vand; det er ved normalt Læder temmelig konstant, c. 13 pCt. Viser Vandmængden sig at være betydelig større, er der Grund til at antage, at Læderet er’ betynget f. Ex. med Druesukker. Ganske paa samme Maade som her omtalt, maa den Tørring udføres, der skal gaa forud for Fedtbestemmelsen (sé ovenfor). — Man opvarmer nu Diglen langsomt over en svag Flamme, som man senere forøger ganske lidt, indtil Læderet er forkullet. Derpaa forøger man Flammen noget mere og brænder Kullene bort. Dette gaar meget langsomt, og man bør for at være sikker paa at være af med alt Kullet,