Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
hvidt Papir bag ved Straalen og sér igjennem denne). Man
tager nu Apparatet afVandbadet og skiller det ad. Læderet,
som er befriet for sit Fedtstof, kan efter Tørring benyttes
til videre Undersøgelser (sé nedenfor); af Opløsningen af
Fedtstoffet i Kogeflasken destilleres Ætheren fra over et
Vandbad og opsamles for at benyttes til senere Forsøg,
Kogeflasken opvarmes nu nedsænket i Vandbadet, indtil
Petroleumslugten næsten er forsvundet. Man tager den op,
aftørrer den omhyggelig og vejer. Derpaa koges den paany
en Times Tid, aftørres og vejes paany, og man bliver ved
hermed, indtil to paa hinanden følgende Vejninger stemme
nøjagtig med hinanden. Vægten heraf minus Vægten af
den tomme Kogeflaske, der maa være vejet i Forvejen, er
da Vægten af den Mængde Fedtstof, der indeholdtes i den
afvejede Mængde Læder, hvilket let omregnes til Procenter.
Fedtstofferne kunne naturligvis nu undersøges nærmere
f. Ex. ved Forsæbning (sé »Fedtanalyserne«). Man maa
under Extractionen passe nøje paa, at Ætheren ikke koger
for stærkt, og at man ikke kommer for nær til Apparatet
med en Flamme, da Petroleumæther er meget brændbart.
Bestemmelse afVand og Aske. — Denne Under-
søgelse tjener til at paavise nogle af de forskjellige kunstige
Betyngninger, som Læder gjøres til Gjenstand for. Man
afvejer 10—15 Gram af Læderet, som er findelt paa den
ovenfor omtalte Maade, i en rummelig Porceilainsdigel eller
bedre i et Vejeglas med tilslebet Glasprop og tørrer det i
en Tørrekasse ved ioo°, indtil to paa hinanden følgende
Vejninger give samme Resultat. Der udkræves i Reglen
12 Timer eller længere, inden man opnaar konstant Vægt,
og det er aldeles nødvendigt før hver Vejning at afkøle i
en Exsiccator og at udføre selve Vejningen saa hurtigt
som mulig, da Læderet meget hurtig tiltrækker Fugtighed
fra Luften. Vægttabet er Vand; det er ved normalt Læder
temmelig konstant, c. 13 pCt. Viser Vandmængden sig
at være betydelig større, er der Grund til at antage, at
Læderet er’ betynget f. Ex. med Druesukker. Ganske paa
samme Maade som her omtalt, maa den Tørring udføres,
der skal gaa forud for Fedtbestemmelsen (sé ovenfor). —
Man opvarmer nu Diglen langsomt over en svag Flamme,
som man senere forøger ganske lidt, indtil Læderet er
forkullet. Derpaa forøger man Flammen noget mere og
brænder Kullene bort. Dette gaar meget langsomt, og
man bør for at være sikker paa at være af med alt Kullet,