Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912
Forfatter: A. Qvistgaard, H. Ohrt
År: 1937
Sider: 155
UDK: 624.19 L Tun Gl. St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000210
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
JERNBANEBRO ELLER TUNNEL.
5. Juni 1918.
fremmest et Tidstab, som for II- og Eksprestogenes
Vedkommende kan anslaas til ca. 1/2 Time, giver der-
næst en meget uøkonomisk Udnyttelse af Lokomotiv-
og Vognmateriellet og medfører endelig betydelige
Udgifter til Rangering paa Færgestationerne.
Endvidere vilde man ved Bibeholdelse af Færge-
farten fremdeles lide under den Ulempe, at Togenes
Overførelse i visse Perioder kan være meget vanske-
lig eller endog helt kan svigte. Farvandet mellem
Masnedø og Falster er nemlig meget udsat for at
lægge til i Isvintre, og der var, navnlig i tidlige Aar,
ikke faa Dage, hvor Farten enten helt maatte standse
eller kun kunde foregaa med Isbaad.
En rationel Forbedring af Ruten, der sikrer den-
nes Opretholdelse under alle Forhold, kan derfor kun
naas ved Tilvejebringelse af en fast Forbindelse mel-
lem Masnedø og Falster.
En saadan synes ikke økonomisk uoverkomme-
lig, skønt Afstanden mellem de to Kystlinier er ca.
3,8 km. Dybden i Farvandet er gennemgaaende ca.
10 m, dog enkelte Steder op til 20 m, og Bundfor-
holdene har vist sig egnede for saavel Brobygning
som Tunnelbygning.
En fast Forbindelse kan tænkes tilvejebragt paa
3 Maader, nemlig ved Bygning af
1) en lav Bro,
2) en høj Bro eller
3) en Tunnel.
En saakaldt lav Bro er en Bro, hvorpaa Skin-
nerne ligger omtrent i samme Højde som paa Land.
Da den største Stigning paa Jernbanen fra Køben-
havn til Masnedsund fremtidig vil blive 1 : 200, er
Stigningen paa Broen ligeledes tænkt gjort 1 : 200, og
Skinnekoten paa Broen vil da blive ca. 5,2 m, medens
Broens Underkant ligger ca. 4 m over daglig Vande.
En saadan Bro vilde fuldstændig spærre for al Sej-
lads, hvis den ikke forsynedes med et bevægeligt
Parti. Da der i Farvandet mellem Masnedø og Fal-
ster foregaar en ret betydelig Sejlads, maatte en lav
Bro paa dette Sted forsynes med et bevægeligt Fag i
Sejlløbet, det være sig en Klapbro, Svingbro eller
Løftebro. Selv forsynet hermed vil en lav Bro dog
altid være en Hindring for den fri Sejlads.
Det vilde derfor set alene fra Skibsfartens Side
være at foretrække, om Bropillerne var saa høje, at
Sejladsen kunde foregaa frit under Broen, om ikke i
dennes hele Længde saa dog i hvert Fald under en Del
af den. Dette vil i det foreliggende Tilfælde kunne
naas, naar Broens Underkant ligger ca. 33 m over
daglig Vande. Man har andre Steder Højbroer med
endnu større Højder, f. Eks. bygges Broerne over
Kielerkanalen nu med en fri Højde af 42 m, men
efter Samraad med de maritime Autoriteter, tør en
Højde paa 33 in over Storstrømmen antages at være
fuldt ud fyldestgørende.
Imidlertid, selv med en saadan høj Bro, vil der
dog være Bropiller i Strømmen, og disse vil altid være
nogen Hindring for Sejladsen. Bedst for denne vilde
■det være, om Farvandet kunde lades helt frit, hvil-
ket vilde blive Tilfældet ved et Tunnelanlæg.
Jeg skal nu gaa over til nærmere at beskrive
de 3 forskellige Maader, paa hvilke den faste For-
bindelse kan tilvejebringes, og jeg skal behandle dem
i den anførte Orden, lav Bro, høj Bro og Tunnel.
Lav Bro.
Allerede i 1887 begyndte Statsbanernes Ingeniø-
rer Projekteringerne vedrørende en Bro mellem Mas-
nedø og Falster. Farvandet her deles af Øen Kalven
og Grunden Vedby Hage i 3 Løb, nemlig: Kalv-
strøm m e n mellem Masnedø og Kalven, Stor-
strømmen mellem Kalven og Vedby Hage og
Orehovedløbet mellem Vedby Hage og Falster.
Efter Projektet fra 1887 skulde man bygge en lav Bro,
udgaaende 800 m Vest for Masnedø Havn, føre en
Dæmning over Kalven og Kalvgrunden og derefter
føre en Bro skraas over Storstrømmen til et Punkt
ca. 300 m Øst for Orehoved Havn. Man vilde her-
ved dels passere1 Sejlløbet skraat, hvad der maa anses
for mindre heldigt, og dels faa de to Havne, Masnedø
og Orehoved, liggende paa hver sin Side af Broen,
hvad der under dennes Bygning vilde være uheldigt for
Færgefartens Opretholdelse. Saavel Broens Overbyg-
ning som Pillerne var kun tænkt udført for eet Spor.
Broen var i Sejlløbet tænkt forsynet med en Sving-
bro paa 2 Fag å 22 m fri Vidde. Overbygningen
var tænkt udført af Gitterdragere. Overslaget var ca.
7,5 Mill. Kr.
I 1898 genoptoges dette Projekt, men Pillerne
lænkes nu straks udførte for Dobbeltspor. Dette er
utvivlsomt en overmaade rigt:g Foranstaltning. For-
øgelsen i Pris ved straks at udføre Pillerne for Dob-
beltspor er nemlig forholdsvis ringe (ca. 20 pCt.), da