Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

106 JERNBANEBRO ELLER TUNNEL. 5. Juni 1918. Fig. 8), medens Pillerne tænkes funderede paa Jern- betonsænkekasser. Tager man det af Forslagene, der kommer Statsbanernes Højbro nærmest, opgiver Fir- maet Overslagssummen for en enkeltsporet Bro med Piller for Dobbeltspor til ca. 16,5 Mill. Kr., og Ud- giften til Broens senere Udvidelse til Dobbeltspor til ca. 6,5 Mill. Kr. Den samlede Udgift for en Jern- betonbro bygget enkeltsporet og senere udvidet for Dobbeltspor bliver da ca. 2 3 Mill. K r. mod ca. 25 Mill. Kr. for en Jernbro. Helt sammenligne disse Summer kan man dog ikke, thi den valgte Bueform, ■der jo er ganske* særlig økonomisk for Jernbeton- konstruktioner, vilde ogsaa være fordelagtigere for Jernkonstruktion. Naar Statsbanerne alVgevel ikke har bestemt sig for denne, men har valgt Dragere med vandret Underdel, skyldes dette, at man vilde skaffe Skibsfarten saa gunstige Forhold som muligt og derfor i ihvert Fag skaffer 90 m fri Vidde. Den af Firmaet Christfani & Nielsen valgte Bueform giver i Virkeligheden kun ca. 68 m fri Vidde i den krævede største Højde, der tilmed er nedsat fra 33,5 m til 33 m. Endelig er der ikke 5 store Sejlfag, men kun 3. Det synes rkke helt uden Betænkelighed, at have en saa stærk Indskrænkning foroven i den frie Bredde. En ubestridt Fordel vilde Jernbeton medføre, nemlig at Sporets Ballastlag kunde føres med over Broen. Dette vilde ikke kunne opnaas ved Jern broen uden betydelige Merudgifter. Desuden er Jernbetonbroer væsentlig billsgere at vedligeholde end Jernbroer, der kræver store aarlige Udgifter til Ma- ling. Hvad angaar Spørgsmaalet om Anvendelse af Jern eller Jernbeton til Byggematerialier i Broen, har Statsbanerne ment, at dette bør lades aabent til Be- villingen foreligger, saaledes at man ud fra det Pris- niveau, der findes, naar Broen skal bygges, kan af- gøre hvilken Besparelse, der vil kunne opnaas ved Anvendelse af Jernbeton. Man vil da til den Tid, dels herhjemme og dels i Udlandet have indvundet yderligere Erfaringer med Hensyn til dette Bygge- materiales Anvendelse, isaaledes at man da bedre vil være i Stand til at afgøre, om det kan anses for for- svarligt at anvende Jernbeton i et saa udsat Byg- ningsværk, som en Højbro over Storstrømmen vilde blive. Foruden Forslaget til en Højbro i den østlige Brolinie har F’rmaet Christiani & Nielsen fremsat den Tanke, at man ikke skal føle sig hunden af den gamle Jernbanesvingbro over Masnedsund, men be- gynde Stigningen op til Højbroen helt oppe fra A or- dingborg. Man behøver da ikke at søge helt ud i Statsbanernes østlige Brofc'nie for at opnaa en pas- sende Stigning paa Sjællandssiden, men kan blive i den tidligere vestlige Linie og endda opnaa en Stig- ning af 1 : 150, altsaa bedre Forhold end i den øst- lige Linie. Det medfører ganske vist, at man enten iTuaa indbygge en Løftebro over Masnedsund eller spærre delte Farvand for alle Skibe med Mastehøjde over 20 ni. Da Løbet for Tiden danner den eneste Adgang til Masnedsund, Vordingborg og Stege Havn, maatte der da ved Uddybning Øst for Masnedø til- vejebringes et nyt Sejlløb ttl disse Havne. Ved denne Ordning, der i og for sig er meget tiltalende, vilde Udgiften Hl Broanlæget imidlertid forøges med ca. 4—5 Mill. Kr. Hele delte Beløb kan dog tikke betegnes som Merudgift, da man maa være forberedt paa, før eller senere at maatte skride til at erstatte den gamle enkeltsporede Masnedsundbro med en dobbeltsporet. Som jeg ovenfor nævnte blev Forslaget om en lav Bro ikke vedtaget i Folketinget, men dette vedtog et Højbroanlæg i Statsbanernes østlige Brolinie, og i Overensstemmelse med Statsbanernes Ønske blev Spørgsmaalet om Byggematerialet holdt aabent. Forslaget synes dog åkke at skulle blive gennem ført i Landstinget. T ii n n e 1 e n. Som jeg nævnte før, ikan der ikke ret vel blive Tale om at tilvejbringe en almindelig Boretunnel under det her omhandlede Farvand, dels fordi en saadan Tunnel maatte være meget dybtliggende og derfor meget lang, og dels fordi den vride passere stærkt vandførende Lag, saa der vilde kunne frem- komme uberegnelige Vanskeligheder. Udgiften til en saadan Boretunnel vilde i hvert Fald blive urimelig stor. Derimod er saavel Dybdeforholdene som Bund- forholdene gode for Anbringelse i den paa Fig. 11, Side 110 viste Tunnellinie af en saakaldt Sænketunnel bygget efter den Metode, der første Gang er anvendt ved et Tunnelanlæg under Detroitriver i Nordamerika. Efter denne Metode fremstiller man Tunnelstrækirn- gen under Søen ved Sænkning fra oven af lange Jern- cylindre, der lægges i en i Søbunden udgravet Rende og derefter omstøbes med Beton. Paa Fig. 9 er vist Statsbanernes Projekt til en saadan Tunnel, bygget enkeltsporet og med største Stigninger 1 : 125 til begge Sider. Skinnekoten paa den midterste Strækning er ca. -4- 19 ni. Tunnelen