Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

NORSK BONDELIV. står bondehøvdingen Ueland og »dølen« Vinje blandt de mest fremskudte personlig- heder i norsli offentligt liv. Og sproget, som »Dølen« brugte, var selve det bondemål, som Ivar Aasen alt i Brudefærdens år havde systematiseret i Det norske Folkesprogs Grammatik (1848), og som han to år efter hæved til litteratursprog gjennem sin geniale Ordbog. Men den største omvæltning i begreberne »bonde« og »norskhed« skyldtes vel Bjørnstjerne Bjørnsons Synnøve Solbakken, som udkom i 1857 og snart efterfulgtes af de andre bondenoveller. Her åbned sig en ny og konkretere norsk bondeverden, hvor man færdedes på en anden måde, uden deklamationer, stilt og stærktfølende og veksled knappe prd, der klang som gjenlyd fra sagaens kvasse fåmælthed. Samme år indleverte Henrik Iesen sin Hærmændene til Kristiania theater — for at få den for- kastet (bogen udkom 1858), det digterværk i nyere norsk litteratur, hvori sagastilen er stærkest gjennemført. Der er al grund til at tro, at Tidemand har kjendt begge disse epokegjørende arbeider i norsli litteratur, da han i 1864 malte sit billede Efter tvekampen i et norsk bondebrgllup. I sin udlændighed har han sikkert, nationalt interesseret og hjemlæng- tende som han var, fulgt med i den hjemlige litteratur. Selv om det står fast, at mo- tivet længe havde beskjæftiget ham og oprindelig havde sit udspring i en naiv liden novelle af S. O. Wolf, som stod trykt i Tidsskriftet »Bien« i 18331), og selv om også Jørgen Moes digt Fanitullen og måske Welhavens Asgaardsreien kan ha fore- svævet maleren, vil jeg dog vove den påstand, at det fremfor alt er Bjørnsons og Ibsens tidlige digtning, som har øvet en inspirerende indflydelse på dette værk, der står så mærkelig alene i Tidemands produktion. Jeg vil endog anse det for sandsyn- ligt, at Tidemand ikke alene har kjendt Synnøve og Hærmændene, men også Sigurd Slembe, som udkom 1862, da han arbeided på billedet. I januar 1863 filt Tidemand besøg af Bjørnson, som da var på hjemreise fra Italien, og vel nærmest kom til Düsseldorf for at opsøge Tidemand, og vi ved af Tide- mands breve, hvilket stærkt og seirigt indtryk den unge digter gjorde på ham.2) Sikkert har Tidemand ikke undladt at stifte bekjendtskab med det udkomne af denne »Meteor, som viste sig på vor temmelig enstonige Düsseldorfer-Himmel.« I ethvert fald er der over Tvekampen en umiskjendelig sagastemning og en dramatisk kraft og sluttethed i kompositionen, som ikke noget andet billede af Tidemand eier. Billedet har da også kostet Tidemand et arbeide, som ikke noget andet af hans billeder har kostet ham. I løbet af 15 år var ideen modnet hos ham. Som læseren b Riarhammeren eller Spøgeriet, en Nationalskizze efter et Sagn, anonymt trykt i »Bien« for 1833, 6 B. 3 H. 2) Se Dietrichson, II, s. 90 ff. 129