Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

LÆREÅR — GUDE OM DAHL. ligste kunstindtryk, og hvor stærkt de virkede på ham, bevidner Gude selv i sine Erindringer med varme ord: »Det er ubeskriveligt, hvordan da Dahls tungsindige, dybt stemte Fjeldlandskaber og hans geniale, kunstneriske Syn paa Naturen virkede paa mig; jeg ved blot, at jeg var i Extase, hvergang jeg filt se noget af ham, og at det ikke alene var Stemningens og Farvetonens Skjønhed, men den Kjærlighed, hvormed det minutiøse i Landskabet var fremstillet, som henrykkede mig; Løvets Tusindfoldighed og Lethed, den brustne Næver paa Birkestammerne, hver Bagevje i Fossene, de fugtige mosede Stene, — alting talte til mig som Naturens eget Sprog, og jeg kan med Sandhed sige, at intet senere Indtryk, hverken i Düsseldorfertiden eller ved Pariserudstillingerne eller af den engelske Kunst, nogensinde havde saadan Indvirkning paa min Udvikling som dette første af Dahis Kunst. En direkte Indflydelse paa min Maade at male paa eller paa Valget af Emner kunde Dahl ikke have, da jeg jo i 16aars Alderen ligesom blev kastet ind i Diis- seldorferskolen ; jeg gjorde jo ingen Reflektioner derover, uerfaren som jeg var. Men om jeg end kom ind paa andre Veie, og af Naturens Mangfoldighed fandt andet at frem- stille, har dog Dahis Forbillede altid været i min inderste Tanke, og rimeligvis dog sat et Mærke.«1) For at forstå den sandhed, som ligger i disse ord, må man i tanken stille sig for øie Gudes ældste produktion og fornemmelig hans høifjeldsbilder. Eklektiker som Gude af naturen var, optog hans kunst vistnok også elementer af Dahis kunst, og det kan vel mærkes på hans produktion i denne tidlige tid. I det hele tat er jo »Dahls Norge« en forudsætning for »Gudes Norge«, som ikke godt kan tænkes bort-elimineret. Men tiltrods for sandheden i disse Gudes ord om hans forhold til Dahls kunst blev dog påvirkningen af de ledende landskabsmalere i Düsseldorf på den tid, Schirmer, Lessing og især Andreas Acheneach af langt større betydning for Gudes udvikling. Det var egentlig nokså tilfældigt, at Gude blev landskabsmaler. Da han kom til Düsseldorf var netop Tidemand fraværende på sin Italia-reise, akademiet havde ferie og den eneste, han havde at henvende sig til, var landskabs- maleren Andreas Acheneach, til hvem han havde en anbefaling. Hos ham fik han nogle studier at kopiere, mens han vented på at komme ind på akademiet. Men da han så meldte sig hos landskabsprofessoren ved akademiet, den bekjendte J. W. Schir- mer, og fik en af den gamle landskabsstilists egne tegninger at kopiere — en romersk villa — erklærte professoren den unge aspirant for håbløst blottet for talent. »Han talte indtrængende og alvorligt til mig, forklarede mig, hvor liden Forstaaelse min a) Af Hans Gudes Liv og Værker, side 145—146. 145