Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

TYSK MALERKUNST. Makart. Ligesom Makart gik han fra Pilotys atelier til Italien, til venezianerne for at lære. Der er ikke få træk, som binder Makart og Lenbach sammen: eklektiker- anlægget, imitatortilbøieligheden, nydelsessygen og det poserende grandseigneur-væsen. Og en nærgående analyse af de to kunstneres farvesmag, og da ikke bare i deres bil- leder, men i deres atelierer med al den mørke og falmede renaissancepragt, røber også sammenhængen — begge var ufriske kolorister.1) Men med al lighed er dog kløften stor mellem vagtmestersønnen fra Salzburg og murersønnen fra Schrobenhausen,2) mellem den hjærnetomme, varmblodige Abun- dantia-maler og den superintelligente analyserende psycholog, som blev Bismarcks og Moltkes, Döllingers og Leo XIII’s maler. Af alle det 19de århundredes eklektikermalere er Lenbach den ypperste, den ædleste type. Denne kunstner, som lærte at tegne et øie af Holbein, en hånd af van Dyck, som lærte koloritens guldtone af Tizian og dens sølvtone af Velasquez, lærte kjød- farvens brillance af Rubens og clairobscuret af Rembrandt — han er dog en af det 19de århundredes egenartede kunstnerpersonligheder, som historien ikke glemmer så ganske straks. Det er så langt fra bare til det tekniske, at Lenbachs eklekticisme indskrænker sig, at den synes uden grænse og uden blussel. Ganske åbenhjærtig bekjender han sine lån, ja han hoverer med dem og understreger dem med vilje gjennem ganske ydre ting, reminiscenser i holdning og kostume. Maler han nordpolfareren Nansen i van Dycks stil, fordi nordpolfareren ved ham er ham ganske ligegyldig, mens det vovsomme ved ham leder malerens fantasi ind i den Van Dyckske ridderligheds sfære, så gir han ham med konsekvent vilkårlighed en bredbræmmet opkrammet ridderhat à la van Dyck på hodet. Men denne kunsthistoriker-kunstner, som stjæler og låner, hvor han finder for godt, som har lånt skjønhed af Tizian, kraft af Rubens, sjælfuldhed af Giorgione, naturlighed af Velasquez, fornemhed af van Dyck, elegance og ynde af Reynolds og Gainsborough — han er dog noget i sig selv, som ikke de andre er: en moderne in- telligens med fin analytisk evne. Der banker også en følelse bagenfor denne koldblo- dige imitator-kunst. Det er ikke bare gjennem sine modeller, at denne de store mænds kontrafeiist i det 19de årh. vil bevare sit kunstnernavn. Ganske vist samled han på »store« modeller, som en anden samler på autografer. Men bagenfor snobberiet og 9 Sammenhængen blir navnlig tydelig gjennem mellemledet Gedon, »den tyske renaissances« mangekyndige mester og arr-angeuren af den epokegjørende udstilling af Unserer Väter Werke i München 1876, ved hvilken udstilling den »altdeutsche« stilbevægelse kulminerer. ä) Den lille landsby ligger i Bayern, nær Augsburg, men også Lenbach var af tirolerslægt, hans far var indvandret over den bayerske grænse. Franz Lenbach var lige lidet som Hans Makart en tysker. 294