Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

LÖFFTZ - LEIBL. I fænomenet Wilhelm Leibl tårner endelig mün- chener maleriet sig til geni efter mange talenters kamp vekselvis for malerisk frigjørelse og for formens fasthed. Hos denne mester har de tvende drivkræfter, som ellers i tyskernes malerkunst synes at ligge i evig splid, he- stemt til at udrydde hinanden: den maleriske og den tegnende — hos Leibl har de indgåt et vidunderligt eds- forbund for at hævde sandheden. Og efter århundre- ders nedgang og famlen og stræben eier Tyskland en fuldbåren, en vældig maler, den vældigste siden Hol- beins dage. Også hos Leibl kan man iagtta en bevægelse i ud- viklingen fra den væsentlig malende til den væsentlig tegnende måde. Men denne bevægelse er som en skjøn og rolig synken og hæven mellem to vægtskåler, fyldte til randen med kostbarheder. Og når til syvende og WILHELM LEIBL. sidst formens vægtskål blir den seirende i hans kunst, føles dette blot som et naturligt og velgjørende udslag af den tyske race, som i øiets kunst altid har udtrykt sit inderste gjennem tegningen. Wilhelm Leibl blev født 1844 i Köln, hvor hans far var kapelmester i domkirken. Sit udspring havde han i det nederrhinske land, som gjør skarpheden i overgang mellem tysir og fransk mildere. Hans læreplads blev München, og sit arbeidsfelt fandt han mellem bayerske bønder. At han engang var Pilotys elev, blev ganske betyd- ningsløst for hans udvikling. Det var franskpåvirkede münchenerkunstnere som Vic- tor Müller og Ramberger, der satte ham på det rette spor. Og da Courbet i 1869 gjorde sit indtog i München, file Leibl sin kunstneriske dåb.1) Af en ubeskrivelig stærir og vækkende virkning synes denne franskmændenes del- tagelse i den første internationale kunstudstilling i München at ha været. Den samtidige franske malerkunst foldede sig her ud i sin kraftfylde og sin rige afskygning af indi- vidualitet lige fra Ingres’ krystaliserede tegnekunst til Manets fremgjærende impres- sionisme.2) 1) Leibis biografi er skrevet med pietet og fin forståelse af hans kunstnerværk af Georg Gronau i Serien*Künstlermonografien«,på Velhagen og Klasings forlag, 1901. — En åndfuld æsthetisk vurde- ring af hans kunsts egenart har Meier-Graefe git i sit netop udkomne store værk Entwicklungsge- s chichte der modernen Kunst. I—III, Hoffmann, Stuttgart 1904. 2) Der var udstillet ialt ca. 350 billeder. Ingres liavde foruden sin Dante sendt en række af sine herlige linjeportrætter, hans kunstneriske modpol Delacroix glimrede med fire af sine kolo- ristiske mesterværker, Millet var repræsenteret, om end bare med et eneste billede, men til gjengjæld NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE — 38. 299