Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

DÜSSELDORFERSKOLEN. G. F. SOHN Tasso og de to Leonora’er, 1849. I Kunstmuseet i Kristiania. Düsseldorferkunstens reaktion mod det litterære idémaleri var i virkeligheden selv en ganske litterær kanstretning. Det, som folk med lidet udviklet sans for øiets kunst først og fremst fæster sig ved og forlanger af billedkunsten, er fortælling. Og fortællingen er dobbelt kjær- kommen, når den er kjendt på forhånd, fra litteraturen. Det tyske borgerskab, som nu fik hånd over kunsten, havde en lidet udviklet sans for billedkunst og en forholdsvis stærk interesse for litteratur. Det blev derfor i dette publikums øine et fortrin ved et maleri, at det reproducerte litteratur — stem- ninger fra yndlingsdigternes vers eller karakterer og scener fra kjendte dramaer og noveller. Og malerne, som selv hørte til dette ensidig litterært kultiverede tyske folk, følte jo på sin side også den største fristelse til at bøde på mangelen af egen skabende evne ved at læne sin produktion op til litteraturen. Her havde forestillingerne alt tat skikkelse, og det gjaldt bare at reproducere dem i en anden kunstart. Derfor vrimler det af Gretchener og Leonora’er og Genoveva’er i denne kunst. 72