Om Beskyttelse af Kvinder - før og efter Nedkomst - ved Arbejde i Fabrikker
(Fabrikslovens § 12 og § 18)

6 raadet maa have sin Opmærksomhed henvendt derpaa og da hellere straks forbyde Kvinder i al Almindelighed efter § 12 at deltage deri, idet det da ikke føles som en Udelukkelse for de svangre, tilmed da disse Gifte kan virke skadelig paa et Tids- punkt, hvor Svangerskabet er vanskeligt at konstatere. Bestemmelser om den allersidste Del af Svangerskabet, tror jeg, bedre kan bringes i Forbindelse med nuværende § 18, som i den Skikkelse, hvori den forelagdes Rigsdagen af daværende In- denrigsminister Bram s en omtrent lød: Ingen kvindelig Arbej- derske maa beskæftiges i et Tidsrum af ialt 5 Uger før og efter Nedkomsten, hvoraf mindst 4 Uger efter Nedkomsten. Dette Forslag tog altsaa et delvis Hensyn til den sidste Del af Svangerskabet. Jeg tror, at man atter skal lage denne Tanke op blot med en Udvidelse af Tiden fra 5 til 8 Uger, hvoraf mindst 6 Uger efter Nedkomsten. Det er umuligt paa Grund af Vanskeligheden i Tidsregningen kategorisk at forbyde Arbejdet de sidste 14 Dage før Fødslen, men Afbrydelsen af Arbejdet maa blive ret skønsmæssigt. De Kvin- der, der ikke unde sig en Hvile før Fødslen, maa dog ikke arbejde, førend der er forløbet ialt 8 Uger, saa at en Kvinde med en nogen- lunde sikker Tidsregning ingen Fordel har af at fortsætte med Arbejdet lige til Fødslen. Jeg tror, at man nu saameget bedre end i 1900 kan kræve en saadan Udvidelse af Hviletiden, idet vi har faaet Lov af 27. Maj 1908 (Lov om Børn fødte udenfor Ægteskab og disses Forældre) der opfylder en Del af de Fordringer, Folketingsudvalget i sin Tid forlangte, men ikke fik gennemført i Landstinget og ganske .særlig yder den Moderen Bidrag til hendes eget Underhold 1 Maaned før Nedkomsten og som kan kræves udredet af det offentlige. Nor- malbidraget er i København 20 Kroner. Man kan altsaa ikke tænke, at en 14 Dages Hviletid før Fødslen vil paaføre Kommu- nerne nogen særlig Udgift for de ugifte Modres Vedkommende. Man maa desuden huske, at Loven giver Hjælp til selve Barsel- færden, uanset om Barslen medfører personlige Udgifter for Mo- deren, der for største Delen af Tilfældene for Landets største Kom- muners Vedkommende bliver indlagt paa Fødselsstiftelsen. De eneste, der mulig har Hjælp nødig, kunde være de gifte Fabrikar- bejdersker, men Hjælpen kan i disse Tilfælde ikke belobe sig til større Summer, idet Manden ikke lider noget Indtægtstab. Efter Fødslen træder Barnet noget mere i Forgrunden, selv