Om Beskyttelse af Kvinder - før og efter Nedkomst - ved Arbejde i Fabrikker
(Fabrikslovens § 12 og § 18)

Forfatter: H.P.T. Ørum

År: 1910

Forlag: Harald Jensens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 19

UDK: 331.4 Øru

DOI: 10.48563/dtu-0000176

Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse" den 16. december 1909. (Dansk Forening For Arbejderbeskyttelse)

9. Hefte

Med Diskussion

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 26 Forrige Næste
11 lig af med Sygdomme hos spæde Børn, kender dette Forhold og x il bekræfte, at saa at sige alle de alvorlige Tarmsygdomme, han faar til Behandling, optræder hos kunstig ernærede Børn. En ægte Kolerine ser vi jo f. Eks. aldrig hos el Brystbarn. (Lige- ledes er det yderst sjældent, at man hos Brystbørn træffer svære Tilfælde af engelsk Syge og de med Rette saa frygtede Krampe- sygdomme optræder ogsaa kun undtagelsesvis hos Brystbarnet)«. Mine egne Tal, der ganske vist kun stamme fra 800—900 Tilfælde, synes at vise, at Diegivning paa 6 Uger overfor Kolerine ikke beskytter det mindste. Nu siger maaske mange, at Moderen kan blive ved at give Barnet Die om Natten, og denne blandede Ernæring er bedre end kunstig Ernæring. Det sidste er rigtig, men den blandede Er- næring kan ikke maale sig med udelukkende Brysternæring. Men lænk, hvad det vil sige, at Moderen om Natten skal give sit Barn Bryst og faa sin Nattero forstyrret, naar hun skal arbejde om Dagen. Det er nemlig ikke let atter at falde i Søvn og har Barnet først faaet den Vane at faa Die om Natten, skal det nok vække Moderen. Hvad Arbejde kan den Kvinde, der har vaaget om Nalten, præstere om Dagen, dette kan Arbejdsgiveren ikke være tjent med. Moderen skal have Lov til at gaa til sit Barn om Dagen for at give det Bryst, men jeg indser meget vel, at denne Bestemmelse kan være vanskelig for en Moder, der bor langt fra Fabriken eller for de Virksomheder, hvor den enkeltes Arbejde er passet ind under bestemte Former, men saadanne Virksomheder har Lov ad Frivillighedens Vej at vælge det næste Alternativ, nemlig Indret- ning af Ammestuer. Dette Alternativ er heller ikke noget uprøvet i den sociale Lov- givning, idet der findes lignende Bestemmelser i Italien og Por- tugal, ligesom det ad Frivillighedens Vej er praktiseret flere Steder. I Ammestuen maa kun optages Børn, der faar Die, og alle andre Børn tilstedes der ikke Adgang. Hvis Fabrikkerne ogsaa vil tage sig af større Børn, er det en frivillig Sag; men Ammestuen skal paa betryggende Maade strængt være isoleret fra saadanne Opholdsrum. Jeg har intet imod, at det tillades Fabrikken at tage cn moderat daglig Afgift for hvert Barn. Hvis Børnene ikke kan komme med Moderen, bliver de f. Eks. anbragt paa en almindelig Vuggestue, som desværre i vort Land med de meget moderate Fordringer, der stilles til disse fra Sund-