Om Beskyttelse af Kvinder - før og efter Nedkomst - ved Arbejde i Fabrikker
(Fabrikslovens § 12 og § 18)
Forfatter: H.P.T. Ørum
År: 1910
Forlag: Harald Jensens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 19
UDK: 331.4 Øru
DOI: 10.48563/dtu-0000176
Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse" den 16. december 1909. (Dansk Forening For Arbejderbeskyttelse)
9. Hefte
Med Diskussion
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
lig af med Sygdomme hos spæde Børn, kender dette Forhold og
x il bekræfte, at saa at sige alle de alvorlige Tarmsygdomme, han
faar til Behandling, optræder hos kunstig ernærede Børn. En
ægte Kolerine ser vi jo f. Eks. aldrig hos el Brystbarn. (Lige-
ledes er det yderst sjældent, at man hos Brystbørn træffer svære
Tilfælde af engelsk Syge og de med Rette saa frygtede Krampe-
sygdomme optræder ogsaa kun undtagelsesvis hos Brystbarnet)«.
Mine egne Tal, der ganske vist kun stamme fra 800—900
Tilfælde, synes at vise, at Diegivning paa 6 Uger overfor Kolerine
ikke beskytter det mindste.
Nu siger maaske mange, at Moderen kan blive ved at give
Barnet Die om Natten, og denne blandede Ernæring er bedre end
kunstig Ernæring. Det sidste er rigtig, men den blandede Er-
næring kan ikke maale sig med udelukkende Brysternæring.
Men lænk, hvad det vil sige, at Moderen om Natten skal give
sit Barn Bryst og faa sin Nattero forstyrret, naar hun skal arbejde
om Dagen. Det er nemlig ikke let atter at falde i Søvn og har
Barnet først faaet den Vane at faa Die om Natten, skal det nok
vække Moderen. Hvad Arbejde kan den Kvinde, der har vaaget
om Nalten, præstere om Dagen, dette kan Arbejdsgiveren ikke
være tjent med.
Moderen skal have Lov til at gaa til sit Barn om Dagen for at
give det Bryst, men jeg indser meget vel, at denne Bestemmelse
kan være vanskelig for en Moder, der bor langt fra Fabriken eller
for de Virksomheder, hvor den enkeltes Arbejde er passet ind
under bestemte Former, men saadanne Virksomheder har Lov
ad Frivillighedens Vej at vælge det næste Alternativ, nemlig Indret-
ning af Ammestuer.
Dette Alternativ er heller ikke noget uprøvet i den sociale Lov-
givning, idet der findes lignende Bestemmelser i Italien og Por-
tugal, ligesom det ad Frivillighedens Vej er praktiseret flere Steder.
I Ammestuen maa kun optages Børn, der faar Die, og alle
andre Børn tilstedes der ikke Adgang. Hvis Fabrikkerne ogsaa
vil tage sig af større Børn, er det en frivillig Sag; men Ammestuen
skal paa betryggende Maade strængt være isoleret fra saadanne
Opholdsrum. Jeg har intet imod, at det tillades Fabrikken at tage
cn moderat daglig Afgift for hvert Barn.
Hvis Børnene ikke kan komme med Moderen, bliver de f. Eks.
anbragt paa en almindelig Vuggestue, som desværre i vort Land
med de meget moderate Fordringer, der stilles til disse fra Sund-