Om Beskyttelse af Kvinder - før og efter Nedkomst - ved Arbejde i Fabrikker
(Fabrikslovens § 12 og § 18)

Forfatter: H.P.T. Ørum

År: 1910

Forlag: Harald Jensens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 19

UDK: 331.4 Øru

DOI: 10.48563/dtu-0000176

Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse" den 16. december 1909. (Dansk Forening For Arbejderbeskyttelse)

9. Hefte

Med Diskussion

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 26 Forrige Næste
10 Jeg under gerne Fabriksarbejdersken mere Erstatning, hun har absolut Krav paa Erstatning, da det er et Lovforbud, men vi maa huske, at mange af de andre ugifte Mødre f. Eks. Tjene- stepiger, Ekspeditricer o. 1. uden Lovforbud er nødte til at være ledige fra 4—6 Uger efter Fødslen, inden de kan faa Plads. Disse Mødre er absolut uheldigere stillede, og det maa snart tages under Overvejelse at hjælpe dem. Hvis vi nu gav Fabriksarbejderskene fuld Erstatning d. v. s. fuld Arbejdsløn i de 8 Uger, kunde man med Rette bebrejde Lovgiverne, at de præmierede Barnemodrene, ligesom vi fjernede os for meget fra det sunde Princip, Hjælp til Selvhjælp, thi hvis vi skal naa til en Barselforsikring, der kom- mer alle mindre bemidlede Mødre til Gode, maa vi benytte Fa- briksarbejderskerne som de bedst fagorganiserede Kvinder til at føre denne Sag igennem, ellers bliver den blot skubbet ud i en uoverskuelig Fremtid. Maaden, hvorpaa en saadan Barselfor- sikring skal ordnes, ligger udenfor vort Tema i Aften, men jeg kan ikke fuldtud tiltræde Sygekasseinspektør W i 11 r u p s fore- slaaede Form. Som det sidste Hovedpunkt i mine Punkter til Overvejelse skal jeg omtale, at Loven efter 6te Uge heller ikke maa glemme Børnene. Hvis vi ved Diegivning har faaet Bugt med en Del Livs- svaghed i de første 6 Uger, saa kan vi ikke vente nogen videre beskyttende Kraft for Barnets fremtidige Liv. Jeg skal anføre nogle Tal fra en Kolerinestatistik paa 866 hospitalsbehandlede Børn fra de sidste 3 Aar. Af Børn, der aldrig havde faaet Bryst, døde 35,5 pCt. Af Børn, der havde faaet Bryst mindst 1 Maaned 35,8 pCt., i 2 Maa- i.eder 31,4 pCt., i 3 Maaneder 15,4 pCt., i 4—6 Maaneder 21,2 pCt., i 7—9 Maaneder 8,3 pCt. Kun 1,6 pCt. af alle Børn havde faaet Bryst lige indtil Ind- læggelsen, ialt 13 Børn, hvoraf der døde 2, de indlagte Brystbørn har nok været de sværest angrebne af alle angrebne Brystbørn. Jeg skal tillade mig at citere Overlæge Monrads lille Skrift: Diegivningen, et socialt Spørgsmaal: »de Sygdomme, der særlig bortriver spæde Børn og som særlig nedsætter det spæde Barns Modstandskraft og Levedygtighed, det er Sygdomme, vi ganske overvejende træffer hos kunstig ernærede Børn og kun sjældent bos det Barn, der faar den naturlige Ernæring, nemlig Bryst hos Moderen«. Det hedder ligeledes: »Enhver Læge, der giver sig sær-