Om Beskyttelse af Kvinder - før og efter Nedkomst - ved Arbejde i Fabrikker
(Fabrikslovens § 12 og § 18)

Forfatter: H.P.T. Ørum

År: 1910

Forlag: Harald Jensens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 19

UDK: 331.4 Øru

DOI: 10.48563/dtu-0000176

Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse" den 16. december 1909. (Dansk Forening For Arbejderbeskyttelse)

9. Hefte

Med Diskussion

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 26 Forrige Næste
9 I den nuværende Lov gives der Anvisning paa Understøttelse, og siden dens Vedtagelse er den ugifte Moders økonomiske Stilling undergaaet en saa væsentlig Forbedring, at man uden Betænkning kan forøge Beskyttelsestiden ogsaa efter Fødslen uden nogen Dispensationsmulighed. Enhver Moder, der fakler ind under Loven af 27de Maj 1908 har Ret til 20 Kr. i København, 12 Kr. i det øvrige Land i den første Maaned samt 12 Kr. til Barselfærden aldeles uafhængig al, om hun faar Hjælp offentlig eller privat, f. Eks. føder paa Stif- telsen eller om Barnet er dødfødt. De fleste Tilfælde forekomme i København, og Moderen kan her gøre Regning paa 32 Kr. for den første Maaned, der ofte praktisk laget har 20 Dage, naar 10 Dage paa Stiftelsen fradrages. For de næste 14 Dage er Alimentationen kun 5—6 Kr., men hertil maa lægges, hvad hun ellers giver for Pleje til Barnet, der maa regnes mellem 3—5 Kr., hvilket kom- pensere næsten 1 Uges Arbejdsindtægt. Hidtil er der udbetalt 14 Kr. 34 Øre pr. Understøttelse paa Forlangende af Kom- munen, og Moderen har altsaa 22—25 Kr. for de 14 Dage, der + 32 Kr. ialt bliver 54—57 Kr. for 6 Uger eller 9 a 9‘/2 Kr. pr. Uge, hvortil kommer al yderligere Hjælp i. Eks. fra Fødselsstiftelsen, Sygekasse, privat Godgørenhed etc., men vi maa ogsaa erindre, at Loven ikke foreskriver, at den offentlige Understøttelse skal være 14 Kr. og de, som ikke kan i aa privat Hjælp, kan og har Ret til mere Hjælp. De gifte kan ligeledes faa den offentlige Hjælp, men det bliver ikke den samme store Hjælp som den ugifte. Hjælpen fra det offentlige er hidtil kun lidt brugt, men det er ikke Lovens Fejl. Man har fremhævet, at Arbejderskerne undser sig for at søge Hjælpen, men jeg tror, at det er den rene Uvidenhed med Loven, som Kommunen ingen Interesse har at udbasunere. De ugifte Arbejdersker søge dog Alimentationsbidrag gennem Kommunen. Jeg foreslaar, at Para- graf 18 skal være opslaaet, hvor Arbejdersker færdes og for at lette dem til at faa Understøttelsen og i det hele at modarbejde Uvidenheden har jeg foreslaaet, at Arbejdsgiveren skal udlevere den Arbejderske, der forlader Fabrikken paa Grund af forestaa- ende Fødsel de nødvendige Skemaer til Ansøgning. I København vil sikkert Borgmesteren sikkert stille sig imødekommende overfor denne Form i Stedet for de gamle Fattigpraksisafhøringer. I de fleste Tilfælde har Magistraten allerede en Del Oplysninger om Kvinden fra Begæringen om Alimentation.