Om Beskyttelse af Kvinder - før og efter Nedkomst - ved Arbejde i Fabrikker
(Fabrikslovens § 12 og § 18)

8 mange Børn Die i 4 Uger, men jeg forsikrer Dem, at det er de fær- reste Tilfælde, at Undtagelsesreglen ikke har været bragt i Anven- delse, nemlig Præsteringen al den fordrede Lægeattest, og hele denne Paragraf er i sin nuværende Skikkelse aldeles virknings løs. Denne Paragraf har skaffet nogle Lægeattester, men Børnene har den ikke gavnet. Jeg har beholdt en Undtagelse, nemlig det Tilfælde, at Barnet dør og lad os haabe, at det i Fremtiden sker i faa Tilfælde. I dette Tilfælde mener jeg, at det maa være Moderen en frivillig Sag, om hun vil unde sig Hvile, idet Forudsætningen for Beskyt- telsen delvis falder bort, idet den— jeg gentager atter en Gang — af Navn er en Kvindebeskyttelse, men i Virkeligheden en Barne- beskytleise. Jeg haaber at Lægestanden ogsaa ved disse Attester vil tage det tilbørlige individuelle Hensyn til Moderen, ligesom jeg ogsaa under disse Forhold kunde tænke mig, naar Sorgen over Barnet var stor, at Lægen kunde tilraade Arbejdets Genoptagelse, idet en Lediggang mulig kunde være et Onde i Stedet for et Gode. Hvis det ønskes at stryge Lægeattesten og kun beholde Døds- attesten skal jeg gerne ofre den eneste Skygge af blot og bar Kvindebeskyttelse i mine Forslag. Med Hensyn til andre Landes Lovgivninger paa dette Om- raade skal jeg nævne, at en ligelydende Lov som vor nuværende findes i Sverige, medens Portugal, Holland, Belgien, Østrig og Englang ogsaa har 4 Uger, men uden Mulighed for Dispensation. 6 Uger med Dispensation for de sidste 2 Uger mod Lægeattest har Norge og Spanien. I Svejts har man Forbundsloven af 1877, hvorved det er forbudt Kvinderne at arbejde ialt 8 Uger før og efter Nedkomsten, hvoraf mindst 6 Uger skal være efter Ned- komsten. Det sidste tyske Regeringsforslag havde 6 Uger med 2 Ugers Dispensation, men dette blev af den nedsatte Kommission ændret til 8 Uger før og efter Nedkomsten, hvoraf mindst 6 Uger efter Fødslen. Jeg har fulgt den tyske Kommission. Kun i Tyskland og Østrig-Ungarn ydes der nogen Erstatning fra 1/2—2/s af Arbejdslønnen, de andre Lande har ganske undladt at kompensere Tabet i Arbejdsfortjeneste. Frankrig er det eneste Land, hvor der er gjort Forsøg paa Beskyttelse af Lovgivningens Vej, men det er ikke lykkedes at gennemføre den, trods den almindelige Mening sympatiserer med Love i denne Retning.