Om Beskyttelse af Kvinder - før og efter Nedkomst - ved Arbejde i Fabrikker
(Fabrikslovens § 12 og § 18)

13 pCt. af Arbejderskerne. Reglement og Indretning af Ammestuen skal jeg ikke nærmere udvikle, men jeg mener, som tidligere nævnt, al det er rigtig, at denne Indretning ved Betaling af en ringe Afgift indgaar blandt de offentlige Foranstaltninger, der yder Hjælp, hvor der er Lyst til Selvhjælp. Vore Arbejdsgivere er humane, og de vil sikkert faa Betaling for deres Bidrag til Vugge- stuen, ved at se Ammernes sunde Børn og ved at have Arbejdersker, der arbejde med Tanken paa deres Barn og ikke blot søge at glemme »hele den Historie«. Inden jeg slutter, skal jeg tilføje, at jeg som et 5te Punkt til § 18 har opført en Bestemmelse, hvis Forbillede findes i den spanske Lov af 1907. Det er ikke en Bestemmelse, der alene har til Hensigt at værne den kvindelige Arbejdskraft mod mulige in- humane Arbejdsgivere, men det er efter min Formening en nød- vendig Tilføjelse for at forhindre, at Arbejderskerne tilbyde deres Arbejdskraft paa en ny Fabrik inden den udløbne Beskyttelses- frist, idet en Forsikring om Beskyttelse vil borttage fra dem Frygten at staa uden Arbejde, naar den paabudte Hviletid er forløben. I de omdelte Punkter ti] Overvejelse vil der findes enkelte smaa Bestemmelser, som jeg tror det unødigt nærmere at be- grunde, idet vi i Aften kun ønske en Realitelsdebat og ikke en Detaildebat om den nærmere Formulering af mulige Lovpara- graf er. Mine Damer og Herrer, de nu gennemgaaede Punkter til Overvejelse af Fabriklovens Revision om en Beskyttelse af den tilkommende Slægts Moder er ikke nye, men kun et Udtryk fol- den gængse Mening i Europa og er allerede flere Steder bragt ud i Livet, men ingen Steder kan vi med bedre Samvittighed gennem- føre dem end i Danmark, da vor allerede eksisterende Lov giver en Anvisning paa en passende Kompensation for Tabet. Ved Gennem- førelsen af disse Ændringer er det brændende sociale Spørgsmaal om Bekæmpelsen af Børnedødeligheden langtfra løst, men det vilde føre os et Skridt fremad ved officielt at fastslaa Diegivnin- gens Betydning for den kommende Slægt, idet den sidste Menne- skealders Kvindearbejde har ført os bort fra den naturlige Er- næring, hvilket det nu er paa Tide fra et rent socialt Standpunkt atter at genindføre, idet en Fortsættelse paa det nuværende Skraa- plan med Forfærdelse om en halv Snes Aar vil vække os med et