Om Beskyttelse af Kvinder - før og efter Nedkomst - ved Arbejde i Fabrikker
(Fabrikslovens § 12 og § 18)

14 Udraab: Hvor glider vi hen? og først for sent gøre det klart for os, at vi staar overfor en ny Livssag for Landet.« Til Foredraget knyttede sig følgende Diskussion: Raadmand G. Philipsen: Angaaende Fabriklovens §12 havde Taleren ikke meget at sige; denne Paragraf har ikke stor praktisk Betydning, eftersom vi ikke har mange Virksom- heder af den Art, Paragrafen tager Sigte paa; man kunde maaske nævne Tændstikfabrikker. Med Hensyn til Fabriklovens § 18 vilde Taleren sige, at det i sin Tid paa Grund af den stærke Oppo- sition, der rejstes mod Kvindebeskyttelse overhovedet i Fabrik- loven, havde været temmelig svært i det hele taget at redde denne Bestemmelse. For at faa Hviletiden efter Nedkomsten havde man maattet indsætte Bestemmelsen om Erstatning. Denne maatte blive et Greb i Luften, da man ikke havde nogen Statistik at holde sig til. Taleren var enig med Foredragsholderen i, at den Tid, Kvinden beskyttes, bør udvides. Affattelsen af første Stykke i § 18 har gjort Paabudet om Hviletiden temmelig illusorisk; Lægerne ere meget tilbøjelige til at give Dispensationsattes fer. Taleren fandt det vanskeligt, at paabyde Hvile før Nedkomsten. Hvorledes kan et Paabud herom blive effektivt? Naar Erstat- ningsbestemmelserne i § 18 havde faaet saa ringe praktisk Be- tydning, var det ikke alene Uvidenhed hos Arbejderskerne, der laa til Grund herfor, men ogsaa den Omstændighed, at man ikke ønskede at faa Hjælpen gennem Distriktsforstanderne. Denne Indvending er rigtig. Arbejdsløshedskasserne kunde maaske bru- ges som Mellemled. Forslag om Oprettelse af Ammestuer inde- holdt et temmelig vidtgaaende Krav, men fortjente Sympati. Holdt man sig til meget store Virksomheder, kunde Tanken maaske realiseres. Forslaget om at give Arbejderskerne Ret til at for- længe Arbejdspausen uden Forlængelse af Arbejdstiden eller For- kortelse af Lønnen var uigennemførligt, naar man ikke havde en Maksimalarbejdsdag; man kan heller ikke indsætte i Loven, at Lønnen skal være en anden end aftalt. Det kan ikke forbydes Arbejdsgiverne at afskedige en frugtsommelig Arhejderske. Et saadant Forbud vilde gribe meget for stærkt ind i Forholdet mel- lem Arbejdsgiver og Arbejder.