Om Beskyttelse af Kvinder - før og efter Nedkomst - ved Arbejde i Fabrikker
(Fabrikslovens § 12 og § 18)

17 sin Mand og Samfundet størst Tjeneste ved at blive i Hjemmet og opretholde det. Kvinderne bør beskyttes saavel i Tiden før Nedkomsten som efter denne. Kvinden bør selv kunne vælge, naar hun vil hvile i Svangerskabsperioden. Det vilde være øn- skeligt, om man kunde fremme Diegivningen; den rette Moder- kærlighed vilde derved ogsaa komme frem. Kunde ønske, at man gik videre end til Fabrikarbejdersker; Hjemmearbejdersker og mange andre trængte ligesaa stærkt til Beskyttelse paa dette Omraade. Fuldmægtig S v. T rier: Kvinderne bør kræve meget af Ar- bejdsgiverne, da disse have økonomisk Fordel af at beskæftige Kvinder. Fabrikloven bør begrænse Kvindernes Anvendelse paa Fabrikker. Det vilde næppe være heldigt at knytte Udbetalingen af Hjælpen efter § 18 til Arbejdsløshedskasserne, snarere til Syge- kasserne. Dr. med. M u u s: Kvinderne arbejde og ville blive ved der- med, enten man finder det ønskeligt eller ej. Børnebeskytteisen efter § 18 var næppe effektiv. Vanskeligheden var at holde Moder og Barn sammen; den Hjælp, Loven yder hertil, er altfor ringe. Det vil i saa Henseende ikke betyde meget at forlænge Hviletiden efter Nedkomsten fra 4 til 6 Uger. Børnedødeligheden i Køben- havn var skandaløs stor.