Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Forfatter: R. Nielsen

År: 1860

Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 53

UDK: 1:51 510

DOI: 10.48563/dtu-0000025

Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 58 Forrige Næste
17 er bleven beviist ved et andet Bevits: hvad beviser saa dette? Ja, det beviser jo, at „ben frie Tankebevcegelse" ikke lader sig forene med „ben nødvendige Sagbevægelse"! Hr. Prof. Steen gjsr sig paa flere Steder i „Bidraget" kjende- lig Umage for, at Læseren stal Underrettes om, hvorledes han endnu granfler i „Erkjendelse og Granskning", og re- peterer sin „Logik" for „ved ethvert Beviis at bemærke, hvad der er det egentlige punctum quæstionis og hvad der er den egentlige nervus probandi: her er et logisk Udbytte, her ere Frugter af hans Granskning, sunde, Mnne, vel- smagende Frugter! Den, der nu blot vil smage paa en af disse Frugter, vil, dersom han ellers har nogen Smag for videnflabelige Beviser, uden Vanskelighed overbevise sig om, at Hr. Prof. Steen, naar han vælger at kritisere det blot Mathematifte uden at indlade sig med det Philosophifle, vel kan have sine gode og tilstrækkelige Grunde. „Jeg flal", siger Hr. Prof., „i den foreliggende Un- dersøgelse, saa godt jeg formaaer, gaae ind paa Forfatterens Tankegang"; vi gjentage denne priisvcerdige Wring, fordi vi overalt finde det i sin Orden, at Den, der vil kritisere en Forfatter, gaaer ind paa hans „Tankegang", og kunne kun beklage, at Hr. Prof., til Trods for sit Tilsagn, ikke blot i det Hele gaaer aldeles udenom „Forfs." Tankegang, men endog, som frygtede han for at gjpre sig afhængig af no- gensomhelst Tankegang, ikke engang har villet inddele, men blot af dele sit Bidrag. Skulde her være Tale om en Ind« deling, maatte her jo, hvad Hr. Prof. St. da ogsaa maa blive paamindet om, hver Gang han repeterer sin „Logik", være en Jnddelingsgrund, et fundamentum divisionis, der fra Først til Sidst knnde bestemme Inddelingen; men en saadan Jnd- delingsgrund bringer da ogsaa En strap i Afhængighed af en Tankegang. Denne Afhængighed undgaaer man derimod, naar man, istedetfor at inddele, blot vil dele, d. v. s. partere, skjcere i Stykker. „For at lette Oversigten er Underssgel- 2