Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
er bleven beviist ved et andet Bevits: hvad beviser saa
dette? Ja, det beviser jo, at „ben frie Tankebevcegelse" ikke
lader sig forene med „ben nødvendige Sagbevægelse"! Hr.
Prof. Steen gjsr sig paa flere Steder i „Bidraget" kjende-
lig Umage for, at Læseren stal Underrettes om, hvorledes
han endnu granfler i „Erkjendelse og Granskning", og re-
peterer sin „Logik" for „ved ethvert Beviis at bemærke,
hvad der er det egentlige punctum quæstionis og hvad der
er den egentlige nervus probandi: her er et logisk Udbytte,
her ere Frugter af hans Granskning, sunde, Mnne, vel-
smagende Frugter!
Den, der nu blot vil smage paa en af disse Frugter,
vil, dersom han ellers har nogen Smag for videnflabelige
Beviser, uden Vanskelighed overbevise sig om, at Hr. Prof.
Steen, naar han vælger at kritisere det blot Mathematifte
uden at indlade sig med det Philosophifle, vel kan have sine
gode og tilstrækkelige Grunde.
„Jeg flal", siger Hr. Prof., „i den foreliggende Un-
dersøgelse, saa godt jeg formaaer, gaae ind paa Forfatterens
Tankegang"; vi gjentage denne priisvcerdige Wring, fordi
vi overalt finde det i sin Orden, at Den, der vil kritisere
en Forfatter, gaaer ind paa hans „Tankegang", og kunne
kun beklage, at Hr. Prof., til Trods for sit Tilsagn, ikke blot
i det Hele gaaer aldeles udenom „Forfs." Tankegang, men
endog, som frygtede han for at gjpre sig afhængig af no-
gensomhelst Tankegang, ikke engang har villet inddele, men
blot af dele sit Bidrag. Skulde her være Tale om en Ind«
deling, maatte her jo, hvad Hr. Prof. St. da ogsaa maa blive
paamindet om, hver Gang han repeterer sin „Logik", være en
Jnddelingsgrund, et fundamentum divisionis, der fra Først
til Sidst knnde bestemme Inddelingen; men en saadan Jnd-
delingsgrund bringer da ogsaa En strap i Afhængighed af
en Tankegang. Denne Afhængighed undgaaer man derimod,
naar man, istedetfor at inddele, blot vil dele, d. v. s. partere,
skjcere i Stykker. „For at lette Oversigten er Underssgel-
2