Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
sen" — hedder det (S. 4) „deelt i flere Afsnit"; d. v. s.
deelt, som man deler et Hastværksarbejde, deelt, ikke som for
et Indholds Skyld, men alene for Stoffets Skyld, „da
Stofset er saa rigt", deelt — i syv Bidrag, flaaret i syv
Stykker, vilkaarlig, som man fljærer en Pplse.
Den eneste Forudsætning, under hvilken en saa vil-
kaarlig, al Sammenhæng afbrydende, al Tankegang sdelceg-
gende Deling og Udstykning, 'nogenledes lod sig retfærdig-
gjpre, maatte da være den Omstændighed, at enhver af de
opstillede „Afdelinger" fandt sit Midtpunkt, sit naturlige
Holdningspunkt i Behandlingen as en bestemt Hovedseil, der
ved sin store Betydning maatte fængsle Opmærksomheden.
Vi skulle nu undersøge, hvorvidt en saadan Omstændighed
er forhaanden, og da, for ikke at springe i Texten, begynde
med Begyndelsen.
1. „Forfatteren er (Bidr. S. 47) ikke ganske paa det
Rene med Forholdet imellem de enkelte elementære Fimc-
tioner"; det er den Paastand, der i fyrste Afdeling (S. 4—6)
udgjør Kritikens Thema, hvorhos det da især fremhæves, at
„Potensen" xa og den exponentielle Function ax snart ad-
skilles som to selvstændige Functioner, snart igjen flaaes
sammen til een. Den Læser, som tager Sagen for Alvor,
og ikke vil betragte Hr. Professor Steens „Bidrag til en
Kritik" af en propædeutisk Afhandling som Bidrag til en
Charakteristik af litterære Overfald, er dog vel i sin gode
Ret, naar han nu i dette første Afsnit angaaende „Forholdet
imellem de enkelte elementære Functioner" venter at finde,
ikke tomme Sigtelser og flaue Bemærkninger, men klare
Beviser, hvoraf det uimodsigelig fremgaaer, at her virkelig
finder „en Begrebsforvirring" Sted. Men hvori skal nu
Begrebsforvirringen bestaae? hvor er Beviset? At to Frmc-
tioner snart adskilles, snart igjen „flaaes sammen i een",
deraf kan dog vel ikke uden videre sluttes til Begrebsfor-
virring. Multiplication og Division, Product og Qvotient,
ere jo, for at nævne et Exempel, naar de sees fra et Syns-