Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Forfatter: R. Nielsen

År: 1860

Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 53

UDK: 1:51 510

DOI: 10.48563/dtu-0000025

Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 58 Forrige Næste
sen" — hedder det (S. 4) „deelt i flere Afsnit"; d. v. s. deelt, som man deler et Hastværksarbejde, deelt, ikke som for et Indholds Skyld, men alene for Stoffets Skyld, „da Stofset er saa rigt", deelt — i syv Bidrag, flaaret i syv Stykker, vilkaarlig, som man fljærer en Pplse. Den eneste Forudsætning, under hvilken en saa vil- kaarlig, al Sammenhæng afbrydende, al Tankegang sdelceg- gende Deling og Udstykning, 'nogenledes lod sig retfærdig- gjpre, maatte da være den Omstændighed, at enhver af de opstillede „Afdelinger" fandt sit Midtpunkt, sit naturlige Holdningspunkt i Behandlingen as en bestemt Hovedseil, der ved sin store Betydning maatte fængsle Opmærksomheden. Vi skulle nu undersøge, hvorvidt en saadan Omstændighed er forhaanden, og da, for ikke at springe i Texten, begynde med Begyndelsen. 1. „Forfatteren er (Bidr. S. 47) ikke ganske paa det Rene med Forholdet imellem de enkelte elementære Fimc- tioner"; det er den Paastand, der i fyrste Afdeling (S. 4—6) udgjør Kritikens Thema, hvorhos det da især fremhæves, at „Potensen" xa og den exponentielle Function ax snart ad- skilles som to selvstændige Functioner, snart igjen flaaes sammen til een. Den Læser, som tager Sagen for Alvor, og ikke vil betragte Hr. Professor Steens „Bidrag til en Kritik" af en propædeutisk Afhandling som Bidrag til en Charakteristik af litterære Overfald, er dog vel i sin gode Ret, naar han nu i dette første Afsnit angaaende „Forholdet imellem de enkelte elementære Functioner" venter at finde, ikke tomme Sigtelser og flaue Bemærkninger, men klare Beviser, hvoraf det uimodsigelig fremgaaer, at her virkelig finder „en Begrebsforvirring" Sted. Men hvori skal nu Begrebsforvirringen bestaae? hvor er Beviset? At to Frmc- tioner snart adskilles, snart igjen „flaaes sammen i een", deraf kan dog vel ikke uden videre sluttes til Begrebsfor- virring. Multiplication og Division, Product og Qvotient, ere jo, for at nævne et Exempel, naar de sees fra et Syns-