Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
visse Tilfælde er „en arbitrær Constant". Lad mig da, for-
en Sikkerheds Skyld, gjore „de mindre Indviede" opmærk-
somme paa, at det i Integralregningen aldeles ingen Van-
flelighed har med den paaberaabte „arbitrære Constant".
Betegne vi nemlig ved dx en uendelig lille Tilvcext til x,
da følger det jo af sig selv, at x i det Meblik den faaer
Tilværen, allerede maa have en vis bestemt Værdi, være
sig 0 eller a eller c, og altsaa opfattes som en Constant.
Af denne simple Forudsætning kunne saa Conseqvenser ud-
vikles i de altersorfljelligste Retninger; her gives ikke blot
een, men hundrede Maader, hvorpaa Betydningen af „ben
thematiken indlader sig da heller ikke paa at bestemme d x umid-
delbart, være sig fom Punkt eller Linie; dx bestemmes kun i et
Forhold som s. Ex. af dy, saaledes at Forandringsloven" — nemlig
for dy i dets Afhængighed of dx — „kan vise sig i f (x) = y.
I „Bidr." S. 13, rykker „den gode Villie" frem med folgende
Udfald, som da for den Sags Skyld ligesaa gjerne kunde kaldes
et Indfald. „Men lader os nu", siger Hr. Prof., „antage, at
det forholder sig rigtigt, at dx ikke kan betragtes som en Be-
stemmelse af oo . O" (i Form af en Jndrommelse er Bemærkningen
falsk, thi i Phil, og Mathem. bliver i dx udtrykkelig betragtet
som en Bestemmelse af oo.0), „og at Arealet j ydx ikke kan
sammenstykkes af uendelig mange uendelig smaa Rectangler, hvad
er da „det Uendelige", der ved Integrationen fores tilbage til
„endelig Bestemthed"? Saa er der i y"ydx intet mathematifl
Uendeligt og saa maa det Uendelige, hvis det har nogen Betyd-
ning, have en philosophifl Betydning — i Sandhed et Virvar,
som man vel flat lade være at finde Rede i!" Altsaa: fordi man
ikke kan „sammenstykke", vel at mærke, „sammenstykke", siger og
strider: „sammenstykke" det Endelige af det Uendelige, saa er der i
ydx intet mathematifl Uendeligt: i Sandhed, et Virvar saa
fuldstændigt, som Nogen kan onske sig, der blot onsker sig Virvar,
fordi han blot onfker at udpege Feil; ja, at udpege Feil er et
Tegn paa Overlegenhed, at udpege mange Feil et Tegn paa
megen Overlegenhed, at udpege uhyre mange, uhyre store og uhyre
grove Feil et Tegn paa en uhyre Overlegenhed!