Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Forfatter: R. Nielsen
År: 1860
Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: 1:51 510
DOI: 10.48563/dtu-0000025
Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Uden mindste Hensyn til Afhandlingens bestemte Tanke-
gang *) anbringer Hr. Prof. St. med et Rethaveri, der
vistnok uden Overdrivelse kan kaldes voldsomt, sin egen det
egentlige Spprgsmaal uvedkommende Tankegang, og begyn-
der saa ved følgende Vridninger, som han saa træffende
udtrykker sig, „at trætte Læseren". Bestemmer man Tre-
kantens Areal ved y. fra Endelighedens Synspunkt",
siges der (Bidr. S. 15), „saa maa man fra Uendelighedens
Standpunkt anvende Formlen: Jydx + C".
Nn følge Rettelserne. Fprste Rettelse: „Det er en
Mangel paa Npiagtighed, naar her ikke angives, hvad x og
y betyde, og man kan kun gjcette sig til, at Bemærkningen
refererer sig til Stempel 2 S. 79." Det er ved denne
Rettelse „en Mangel paa Npiagtighed", at den indeholder en
ligefrem Usandhed, thi den Figur, hvortil Fremstillingen
refererer sig, findes (S. 82) i umiddelbar Forbindelse med
Forklaringen selv; Rettelsen har dernæst, hvad Npiagtigheds-
begrebet angaaer, den Mangel, at den, selv om den var
aldeles nøjagtig, er pedantisk. Slige Rettelser ere vistnok i
hyt Grad uheldige, naar man for Alvor lægger an paa at
„fremme Udbredelsen af videnskabelige Sandheder", men
heldige nok, naar Opgaven er at forqvakle en videnflabelig
Udvikling, og „trætte Læseren".
Anden Rettelse: „Antager man for Trekantens
Areal, saa er f y d x = + C ikkun i eet Tilfælde
Arealet af en Trekant, nemlig naar C — O, men saa vilde
*) Forud for Exemplet med Arealberegningen anfores nemlig (S. 81)
et Par andre Exempler, hvoraf det umiskjendelig fees, at „Forf."
aldeles ikke er i Vilderede med den arbitrære Constant og den
Maade, hvorpaa den bestemmes; men disse Exempler har Hr.
Prof. Steen „med en god Villie" naturligviis aldeles fortiet.