Om Begrebet Nøjagtighed
Med særligt Hensyn paa Hr. Prof. Steens "Bidrag". Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Forfatter: R. Nielsen

År: 1860

Forlag: den Gyldendalske Boghandling (F. Regel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 53

UDK: 1:51 510

DOI: 10.48563/dtu-0000025

Emne: Efterskrift til "Philosophie og Mathematik"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 58 Forrige Næste
32 Uden mindste Hensyn til Afhandlingens bestemte Tanke- gang *) anbringer Hr. Prof. St. med et Rethaveri, der vistnok uden Overdrivelse kan kaldes voldsomt, sin egen det egentlige Spprgsmaal uvedkommende Tankegang, og begyn- der saa ved følgende Vridninger, som han saa træffende udtrykker sig, „at trætte Læseren". Bestemmer man Tre- kantens Areal ved y. fra Endelighedens Synspunkt", siges der (Bidr. S. 15), „saa maa man fra Uendelighedens Standpunkt anvende Formlen: Jydx + C". Nn følge Rettelserne. Fprste Rettelse: „Det er en Mangel paa Npiagtighed, naar her ikke angives, hvad x og y betyde, og man kan kun gjcette sig til, at Bemærkningen refererer sig til Stempel 2 S. 79." Det er ved denne Rettelse „en Mangel paa Npiagtighed", at den indeholder en ligefrem Usandhed, thi den Figur, hvortil Fremstillingen refererer sig, findes (S. 82) i umiddelbar Forbindelse med Forklaringen selv; Rettelsen har dernæst, hvad Npiagtigheds- begrebet angaaer, den Mangel, at den, selv om den var aldeles nøjagtig, er pedantisk. Slige Rettelser ere vistnok i hyt Grad uheldige, naar man for Alvor lægger an paa at „fremme Udbredelsen af videnskabelige Sandheder", men heldige nok, naar Opgaven er at forqvakle en videnflabelig Udvikling, og „trætte Læseren". Anden Rettelse: „Antager man for Trekantens Areal, saa er f y d x = + C ikkun i eet Tilfælde Arealet af en Trekant, nemlig naar C — O, men saa vilde *) Forud for Exemplet med Arealberegningen anfores nemlig (S. 81) et Par andre Exempler, hvoraf det umiskjendelig fees, at „Forf." aldeles ikke er i Vilderede med den arbitrære Constant og den Maade, hvorpaa den bestemmes; men disse Exempler har Hr. Prof. Steen „med en god Villie" naturligviis aldeles fortiet.