90
PESTALOZZI
stand for Straf, men lette Tilstanden saaledes, at den blev taaleligere og derfor ikke saa let førte paa Afveje. Der burde da vælges et Slags Tillidsmænd, der var udviklede og humant tænkende nok til at kunne sætte sig ind i disse mange Haande Forhold og bundne til fuldstændig Tavshed om, hvad der betroedes dem. Alene at kunne meddele sig til dem vilde mindske Byrden, og den faderlige Ledelse, som ad den bedst mulige Vej vilde søge at ordne alt, vil fjerne enhver Tanke om Forbrydelse. Som Staten tager sig af forældreløse, burde den ogsaa tage sig af forladte Pigers faderløse Børn og opdrage dem. Vel at mærke ikke i store Opfostringshuse, hvor Dødeligheden altid er større og Op-dragelseskaarene ugunstigere end hvor Børn er fordelte omkring i Familier. Her er ogsaa det positive Middel til Forebyggelse af Udskejelsen anvist. Det er det sunde Familieliv. Dette er Opdragelsens Hjemsted og Vuggen for Livets Lykke.
For Tyende, der fra Landet er taget ind til Byerne og har faaet Tjeneste der, maa Tanken om at vende tilbage igen for at havne i et lykkeligt Ægteskab altid holdes levende. Mere end noget andet undergraver den tiltagende Utilbøjelighed til Ægteskab Samfundets Sædelighed. „Den rene Kærlighed til Gud og Næsten, som er en saa uundgaaelig Fornødenhed for vor Natur, spirer renest og bedst i vore Familieforholds fromme, glade Nydelser.“ Derfor maa Lovgiveren søge „at føre sit Folk dertil, at Husfædrene og Husmødrene løfter deres Børn i det hele taget til ren, from Lydighed og overhovedet til et stille, ædelt, tilbageholdent, beskedent Væsen“.
Den huslige Opdragelse skal saaledes føre Troen og Kærligheden, eller Troen som Kærlighed, ind i Livet