LOVGIVNING OG BARNEMORD
91
igen. Men ogsaa Undervisningen hører den til. „Forældrene skal kunne give deres Børn den Realundervisning, de behøver, i deres egen Dagligstue og ved deres Side lige saa let, simpelt og rent almindeligt, som de i enkelte Punkter uden at vide det sandelig allerede paa tusind Maader gør det med deres gode Raad og rene Tilrettevisninger og faste Anvisninger til at tage rigtig fat paa og behandle alle Sager.“ Hjemmet har paa dette som paa alle Omraader et ubetinget Fortrin for Skolen. „Man rose hvad man vil af Skolens gode Virkninger, jeg vil ikke modsige det. Alt er sandt, naar det er der. Men Menneskets Skind er mere værd end dets Kappe, og at blive ved at være sin Faders og sin Moders Barn mere værd end at kunne skrive og læse. Og desuden: Uvidenhed er bedre end Erkendelse, som kun er Fordom og Brille. Langsomt at komme til egne Erfaringer er bedre end hurtigt at faa Sandheder, andre Folk indser, ind i Hukommelsen ved Udenadslæren og, mættet med Ord, tabe den frie, opmærksomme og granskende lagttagelsesaand i sit eget Hoved. Ydermere: Fanriliebaniets Uvidenhed er lærelysten, Skolebarnets Vildfarelse uudslettelig. Familiebarnet bruger sine Øjne og Øren alle Vegne, Skolebarnet ser og hører med Skolemesterens Øjne og Øren. Ydermere: Faderen har sit Barn alene, Skolemesteren hele Landsbyens Børn. Faderen kan, om han vil, let stemme sin Dagligstue saa glad og rent og godt, som det er nødvendigt til hans Barns frie, ædle, gode og rene Dannelse, — og den Skolemester, som kan det, giv ham alle dine Børn, Stad og Landsby, hvor han saa bor, — han gør guddommelige Undere — men jeg kender ham ikke.“
Helt at udelukke Skoler synes dog P. selv et for