LOVGIVNING OG BARNEMORD
93
Slægtninge, Naboer, Kammerater osv., saaledes opløser den offentlige Selviskhed de hellige Baand, som, idet de forbinder alle Stænderne i Staten indbyrdes, begrunder det heles sædelige, aandelige, huslige og borgerlige Vel i deres Væsen.“
P. kommer derved ogsaa til at tage Ordet for de nedarvede Former, i hvilke Samfundets Klasser og Stænder har fastslaaet Opfattelsen af deres Stilling, „Nationaldragter, Haandværksforbindelser, Bondevedtægter og Forfædres Skik og Brug, for saa vidt disse Borgerdragter, disse Haandværksforbindelser, disse Bondevedtægter fremmer saadanne Sæder, Tænkemaader og Sindelag, som svarer til disse Stænder, deres Erhvervsmidler og Erhvervsforhold“. Med Beklagelse ser han, „at Folkets Sæder bliver saa iine, at ikke engang Pigerne længer har almindelige Glæder sammen og offentligt, og at deres Stolthed over at vise sig i Kirken og paa Torvet Haand i Haand med hverandre i Dusinvis taber sig og denne almindelige og offentlige Korpsforfænge-lighed udarter til den særlige, langt farligere Forfængelighed hos den enkelte Pige at ville stikke alle andre ud og glimre alene.“
De ydre Former for det moralske Liv, om end i og for sig kun Former, maa fastholdes, fordi „det er en Erfaringssag, at hvor de ydre Tegn paa retskafne (ehresfeste) Sæder forsømmes, taber ogsaa den sande Blufærdigheds indre Væsen sig, og Tabet heraf lægger Grunden til alle Forbrydelser“. I det moralske Livs Tjeneste træder ogsaa en vis Art Stolthed; den, der intet har, han er stolt af og hænger ved, vil ogsaa let trækkes bort fra den lige Vej. „Lad den gamle være stolt af sit Venskab med den brave Præst, af sin Indsigt i den heidelbergske Frelselære eller, om du hellere