LOVGIVNING OG BARNEMORD
95
Sult og Savn, er meget sjeldne her paa Jorden, som alle Vegne bærer Torne og Tisler. Desuden bærer det menneskelige Hjerte sin Naturs Spirer til Opadstræben i sig selv i sit Kød og Blods urolige Hylster.“
Idet Kulturens Udvikling fremkalder nye Fornødenheder, fremelsker den samtidig de Evner, de tilfredsstilles ved. Lidt efter lidt udfolder Menneskenaturen sin sande Rigdom. „Store Nydelser vækker store Attraaer, men det er ogsaa øjensynligt, at store Attraaer afslører store Kræfter og at Menneskehedens Anlæg uddør, hvor der ikke er løftende Formaal og store Attraaer. Det er øjensynligt, at uden Fristelse er der ingen Sejr, uden Sejr ingen Styrke i Mennesket. Det er øjensynligt, at uden tvingende Omstændigheders, store Attraaers og høje Formaals Pres vilde ingensteds det Mod afsløre sig, der sætter alt igennem og i alle Stillinger og Forhold danner Menneskehedens Velgørere. Kort sagt, alt viser, at Menneskeheden er bestemt til Uddannelse at sine Anlæg, Nationernes Oplysning altsaa en uomgængelig Fornødenhed for Verden.“ Og Oplysningen maa hvile paa religiøs Grundvold som „almindelig indre Forædling af Folkets Grunddrifter, der hos det fattige, brøstfældige Menneske kun kan naas ved dets Henvendelse til den sande, levende Tro paa Gud og paa Kærlighedens Salighed“. Det er „dette Synspunkt, dejdanner Skellet mellem Luthers Folkeoplysningsepoke og den nuværende Verdensoplysning, der er udgaaet fra Frankrig.“ Dernæst maa Oplysningen bygge paa de virkelige Samfundsforhold og have indre Sammenhæng, mekanisk Indpiskning være afløst af aandsudviklende Tilegnelse. Men skal Oplysningen faa Betydning, maa et Lavmaal ai Nydelse sikres. „Livegenskabet, som det nu er, maa ophæves tillige med alle Rettigheder,