LIENHARD OG GERTRUD. I
101
vide og forstaa er det Middel, hvorved de har Fremgang i denne deres Hovedsag.“ „Hvem der alene gør et Haandværk af at vide, han maa sandelig tage sig meget i Vare for ikke at glemme at handle.“ P. selv forstod bedre at handle end at vide. Hans Hjerte var større end hans Aand. Hans hele Liv ligger med alle sine sammenfiltrede Forgreninger sammenfoldet i en Sætning som denne: „Gennem Kærligheden bæreri Jordens Lidelser som en Skat fra Herren, og under eders Byrder vokser eders Kræfter og eders Velsignelse.“
Mod de store Bedrifter gaar hans Attraa ikke. Hjemmets Hygge er hans Paradis. „Menneskets huslige Glæder er de skønneste paa Jorden.“ Og Kvinden som Moder er den, der rigest virkeliggør denne Hjemmets Lykke. Kærligheden gør hendes Blik skarpt og hendes Vilje fast. Hun har sit Kald som Familiens Midtpunkt, Mandens Støtte, Børnenes Opdragerske. Det bramfri Eksempel er det Middel, hun mest virker ved, men hvor det gælder, savner hendes Tale ikke Skarphed og Bestemthed. Det fredelige Samliv er Livets højeste Form. Hun er dette Samlivs levende Sjæl. „Hvem der fjerner sig fra et stille, tilbagetrukket, fromt Liv, han kan aldrig føle sig rigtig til Pas i sit Hjerte,“ siger P.
Saa er der hans Opfattelse af Menneskenaturen, øjensynlig har Rousseau her haft Indflydelse paa ham. Han kan næsten bruge rousseauske Udtryk herom: »Naturens ufordærvede Enfold er modtagelig for ethvert Indtryk af Sandhed og Dyd; den er som en blød Skrivetavle . . . Mennesket i sin Naturs ufordærvede Enfold véd kun lidt, men dets Viden er i Orden; dets Opmærksomhed er fast og stærkt rettet paa det, som er for-staaeligt og brugbart for det; det er ikke indbildsk af