110
PESTALOZZI
f. Eks. Rousseau højlig mangler. Han vil helde ny Vin paa de gamle Læderflasker. Personerne er ham alt, de bestaaende Institutioner derfor gode nok. „Fyrsternes Magt er hellig, og deres Tjeneste er en hellig Tjeneste; men“, føjer han til, „derfor skulde Øvrighederne heller ikke tage ryggesløse Mennesker i deres Tjeneste og ikke glemme, at den ringeste Opsynsbetjents Tjeneste i Landsbyen er deres Tjeneste, at det er en hellig Tjeneste.“ Den høje Fødsel har høje Pligter: „G-uds Lov over Fyrster og ædelbaarne er denne, at Riget ikke er deres, at de meget mere er Fyrster -og ædelbaarne for at give, sikre og fuldkommengøre for deres Folk, hvad de kan give det, og lære det at nytte og bruge og efterlade Børnebørn det, de giver det.“
Pieteten er en udviklet Følelse hos Pestalozzi. Med Ærefrygt ser han op til det gamle af Dage og til de svundne Tider. Den døde Bedstemoders Ord bliver i Bogen den faste Rettesnor for Børnebørnenes hele senere Liv og sættes med Sølv og Guld paa Spejlgrund som den bedste Gave til Faderens Bryllup. Og P. selv udbryder: „Men det var ogsaa, som om den kære graa Fortid igen skulde staa op af Graven og spire frisk med et nyt Liv i Glæde og Virksomhed, i Tro og Kærlighed. Ogsaa det hellige indre Baand i al sand Velsignelse i det huslige og det offentlige Liv, Religionen, slog i denne Stue i sin rene Aand og sin høje Kraft igen en ny liflig Rod, idet den saaledes nærmede sig Fortiden.“ P. staar her i Modsætning til den samtidige rationalistiske Skole, som gerne havde jævnet alt med Jorden for at begynde forfra efter sin ufejlbare Metode. Ogsaa til Rousseau staar han her i en vis Modsætning: R. med sin stærkere Indbildningskraft og sin polemiske Tankegang svinger i Kampen med Kulturen tilbage til Livet