116
PESTALOZZI
dragelsens Jordbund“, og den anden Hovedlov: „Det kristelige Husliv og dets egentlige Helligdom, den Fader, Moder og Børn i Tro og Kærlighed forenende Dagligstue, er og maa derfor ogsaa nødvendigvis anses for at være det hellige Fundament for enhver god kristelig Skole og denne for at være et guddommeligt, helligt Sikrings-, Forstærkelses- og Opholdelsesmiddel for den sande kristelige Tro og det sande kristelige Liv i Dagligstuerne og Husholdningerne.“ Skole og Hjem knyttes til hinanden i det nøjeste og inderligste Forbund. Familielivet er Skolens Mønster og som Livets højeste Form den Verden, hvori den skal lede Barnet ind. Skolelæreren i Bogen er „bestemt paa, at hans Skole væsentlig skulde være et vedvarende Dannelsesmiddel for det huslige Liv og alle dets Hverv, for ikke at udarte til en ensidig begrænset, fra det huslige Livs Aand og Endemaal adskilt og endog for det skadelig, standsende og forstyrrende Dannelses- og Undervisningsanstalt“. Kendskab til de Omgivelser og Paavirkninger, under hvilke Barnet i det daglige Liv lever, bliver en vigtig Gren af Lærerens Indsigt. „Det er ikke alene muligt, at Opdragelsens Grundsætninger og Midler kan anvendes og benyttes almindeligt i Landets Skolestuer, men det er endogsaa muligt ved deres Anvendelse i Skolerne at virke tilbage paa den huslige Opdragelses Forbedring og Forædling og ved dannede Skolebørn at føre disse Grundsætninger og Midler ind i Folkets Dagligstuer og bringe dem til Udøvelse der.“
Men paa forskellig Maade virker Livet begrænsende og omformende ind paa Opdragelsen. Mennesket fødes og lever i bestemte Klasser og Stillinger. Hensynet hertil bliver et Hovedhensyn for Opdrageren. Mennesket skal ikke føres ud af sin Kreds, men ledes til at