LIENHARD OG GERTRUD.
117
føle sig rodfæstet og hjemme i den og gennem den i det almene Menneskeliv og den fælles Menneskenatur. „Menneskets Hjerte er i enhver Stand det samme og fører i enhver Stand til de samme Højder og de samme Dybder.“ Derfor skal enhver være tilfreds med sin Stand og søge det Synspunkt, hvorfra han skal opfatte den og Livet. „Man skal ikke søge at gøre Folk til andet end hvad de i deres Stilling nødvendigvis maa være, men man maa ikke hvile, før man er kommen saa vidt, at de er dette til Gavns, og skal dertil i hver enkelt Retning, fra Plovkørselen til Muse- og Rottefangsten, altid bruge den Mand, der bedst forstaar det enkelte Punkt, hvorom det drejer sig.“ Dette synes let at kunne udstykke Undervisningen mellem Fagmænd i snævreste Betydning. Maaske det kun er ment som en midlertidig Frømgangsmaade i den By, Bogen skildrer, og som i sin moralsk og materielt undergravede Stilling ikke endnu magter Opdragelsens dybestgaaende Midler, dem, som kommer til Orde gennem en særlig Stand, Opdragerstanden. „Alle Grundsætninger om Menneskedannelse og alle Fremskridt i Opdragelseskunsten er spildte, gjort som hen i Vejret og ud i Luften, saalænge der ikke er Anstalter, hvori et betydeligt Antal Ynglinge og Piger bliver opdragne og dannede til en fuldendt Kundskab og Udøvelseskraft i det hele Omfang af de ægte Grundsætninger for Menneskedannelse og af de fuldendte Midler for Opdragelseskunsten." Han kræver Oprettelsen af Lærestole, hvor alle Opdragelsens og Undervisningens Problemer skal finde deres videnskabelige Løsning og Opdragelsens Betydning i Forhold til Samfundets øvrige Sider og Krav afvejes.
P., som begyndte med at opstille den ubevidste, instinktmæssige Opfyldelse af Moderpligterne som Op-